Svar: Mad og renlighed
Kære Camilla
Hvor er det dejligt at graviditeten nu lakker mod enden og du er begyndt på din barsel - og ganske sikkert er det også, at du naturligt er følelsesmæssigt påvirket af det og at der nok ikke skal så meget til at slå dig ud ... :)
Der er ingen tvivl om at Isabella er mærket af din graviditet, også selvom den lille ikke er kommet endnu. Hun mærker at tingene ændrer sig, babytøj findes frem, seng, vugge, barnevogn osv. gøres måske klar ... Og så mærker hun især at du ikke er så mobil som tidligere. Du løfter hende ikke op som du har gjort, du bærer ikke rundt på hende og når hun sidder på dit skød, så er pladsen mere trang end den har været. Noget er i gærde, det er ikke helt som det plejer og det reagerer hun naturligvis på - det er også derfor du oplever at hun drømmer mere :)
Det er meget fint ikke at presse hende til renlighed, I må gerne forsøge at få hende til at tisse på potten i forbindelse med at hun skal i bad og du fylder badekarret, kan du f.eks. sige "du kan lige sætte dig på potten, imens mor gør badet klar" eller lignende, så det gøres som noget helt naturligt, nu hvor hun alligevel har bleen af.
Du kan også i løbet af sommeren, når det (forhåbentlig) bliver varmere i vejret, tage hende med ud, lade hende løbe rundt i et par bikinitrusser, lade hende lege ude uden ble og opdage, hvad det er der sker, når bleen pludselig er taget af. Og så gribe det "hov nu tisser du skat" - prøv om du kan sige til næste gang, så du kan tisse på potten - og så kan du efterfølgende måske tage potten med ud så hun har en chance for at nå den, når det er nu :)
Det er rigtigt, at du er nødt til at se på hendes indtag af mad over flere dage, for at få et indtryk af hvorvidt hun spiser varieret. For børn i din datters alder, vil ofte spise meget selektivt, så de nogle dage kun spiser ærter og majs, næste dag glider kun carbonaderne ned og tredie dag vil de pludselig kun spise pasta. Når man ser på indtaget over flere dage, så er der en chance for at se at barnet faktisk spiser lidt fra alle fødevaregrupper og det er godt.
Og ja - på sigt er det et skråplan at hun får en godnatgrød i sengen og hun er nok ganske bevidst om hvor hyggeligt det er :) Men måske er det okay ... måske gør det ikke noget at give hende denne 'lille sejr', hvor hun tager dig lidt ved næsen, fordi det for det første er ...
... hyggeligt og for det andet også sikrer at hun ikke går sulten i seng og samtidig sikrer hende ekstra næring. Hun tåler jo næsten ikke at undvære det ...
Du kan måske lave ritualet om, så hun ikke får grøden i sin seng, men afslutter aftenen med at få den ved spisebordet og derefter puttes i seng - det kunne være en kompromis mellem hende og dig :)
Det er fint at du giver hende smør på brøddet, giv hende også gerne fisk af forskellig slags, for at få Omega-3 fedtsyrerne i hende :) Det kan være fiskefrikadeller, laks, rødspættefilet, makrel, sild, tun, torskerogn eller lignende og hun må gerne få remoulade, mayonnaise og lidt citron. Også rejer og avokado vil hun måske synes om ...
Sovs, dressinger osv. kan faktisk godt nogle gange få børn til at spise lidt mere - fordi det er sjovt at dyppe :)
Tag hende også med i madlavningen, jo mere hun aktivt deltager, jo mere vil hun sandsynligvis også spise og ofte glider der lidt ned undervejs og så behøver du ikke fokusere på at der ikke glider så meget ned under selve måltidet :)
Det lyder ikke som om at hun spiser forkert eller at noget mad udelukker noget andet. Hun er bare en pige som spiser meget lidt af gangen og nipnip er bedre end ingenting. Du skal bare være opmærksom på at du har lidt med til hende, når I er ude at handle, - købe en bolle ved bageren, have lidt frugt eller grøntsagsstænger med i en boks eller lignende, så hun kan spise lidt og tit stadigvæk :)
Måltidet kl. 16-16.30 skal hun stadig have :)
Med hensyn til jernmangel, så er symptomerne på dette ofte bleghed, mørkere kulør under øjnene, blege slimhinder f.eks. i øjnene (det er måske det du har hørt), træthed. Hun har fået målt jern for ½ år siden og det var normalt, der er ikke umiddelbart grund til at tro, at det har ændret sig nu ... :)
Og om hun finder mor kedelig - tja, nogle gange måske, men det handler jo også om at du ikke længere er så mobil som før. At hun direkte keder sig i dit selskab eller er træt af dig - det tror jeg bestemt ikke, du er jo meget opmærksom på hende og på at lave ting med hende i hverdagen og det lyder som om at I har det meget godt med at "tulle rundt" derhjemme :) Nu kommer sommeren også, vejret inviterer til at være ude, lave sjovere ting ... så ro på. Der er ikke noget i vejen med dig :)
Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat og rigtig god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

