Annonce

Annonce

Svar: Natteuro - 4 mdr.


17. juni 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor :)

Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.

Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".

Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".

Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Det er dog først i 6-8 måneders alderen, at non-REM-søvnen begynder at minde om den form for non-REM søvn, vi andre har.

Så når du oplever en ændring i din drengs søvn, så skyldes det at han lige nu har en alder, hvor hans søvn faktisk ændrer sammensætning.

Når vi voksne sover, så vil vi normalt starte med en lang non-REM fase, hvor vi sover i det, man kalder stadie 2 i 15-30 minutter, herefter dyb søvn kaldet stadie 3 og 4 i 20-45 minutter efterfulgt af en kort REM-fase (aktiv søvn) i 5-10 minutter. Dette er en søvncyklus og hver gang vi har sovet en søvncyklus, går vi ind i den næste, og sådan fortsætter det.

Det nyfødte barn falder i søvn og kommer i REM-søvn med det samme. Det nyfødte barn har således ikke en start med non-REM-søvn som vi andre har. Først omkring 3 måneders alderen begynder barnet at komme i non-REM-søvnstadiet først, og det bibeholdes så resten af livet. Men søvnens sammensætning er stadig forskellig. Hvor vi voksne sover en dyb søvn efter 15-30 minutter, så vil små børn ofte gå fra at være i en døsig og let non-REM-søvn til stadie 4 inden for ganske få minutter.

For et barn på jeres drengs alder, vil det være helt normalt at hans søvncyklus skifter ca. hvert 45. minut og at det er derfor du oplever at han har en opvågning der, hvor han skal hjælpes videre i søvnen. Dette vil ændre sig stille og roligt i takt med at han bliver ældre og søvnen udvikler sig / ændrer naturlig sammensætning.

Så der er altså en forklaring :) Læs i øvrigt min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" som netop beskriver disse ting, for at give en forståelse af, hvad der egentlig sker og hvorfor børn sover anderledes end vi andre.

Med hensyn til grødopstart, så kan dette også spille ind på søvnen, fordi det kan give maveuro. Derfor er det vigtigt at du lægger langsomt ud og kun giver få skefulde, vand af kop og stadig også giver mælk. Det er også en god idé at starte med grød til frokost i stedet for at starte om ...


Annonce

... aftenen, hvis du gerne vil have mere nattero :)

Med hensyn til at lære ham at sove i egen seng, så er det vigtigt at han begynder at forbinde sin seng, med stedet, hvor han falder i søvn.

Det er naturligt at børn i 4 måneders alderen viser et stort behov for tryghed. Det er naturligt i forhold til hans alder og det vil ændre sig i takt med at han bliver ældre. Det er dog uholdbart i længden, hvis han kun kan sove i din armhule og tæt med dig - og fri adgang til brystet - og det er derfor udmærket at arbejde på, at han nu skal sove for sig selv om natten.

Jeg vil anbefale dig at du tager siden af hans tremmeseng og kobler hans seng til din, så han kan ligge i sin egen seng og så du samtidig kan lægge en hånd på ham, berolige ham, kærtegne ham og lade ham mærke at du er der - men hvor I stadig ligger hver for sig :)

Det er meget fint at han ammes og amningen skal også indgå som en del af putteritualet, han skal have bryst inden han skal sove. Men det er godt at han også bruger sut, så kan brystet erstattes af sutten, når han har fået mælk og lige har brug for at sutte lidt for at overgive sig til søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil altså være hensigtsmæssigt at han ammes og når han så efterfølgende viser træthedstegn, så gør I klar til at putte ham. Hvor du normalt ville ligge med ham, så skal han i stedet svøbes. Det at være svøbt vil give ham fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme. Hvis det er varmt i vejret, så svøb ham i bomuld, så han stadig kan komme af med varmen.

Når du lægger ham fra dig, skal det være inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Giv ham brystet, gerne imens han er svøbt, lad ham spise og finde roen. Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Brystet udskiftes med en sut og stille og roligt putter du ham fra din favn ned i egen seng. Han er hele tiden svøbt og han har sin sut. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Brug denne metode både når du putter ham om dagen og om aftenen. Når du ammer ham sen aften inden du selv går i seng, så tilbyd ham bryst, gerne fra begge sider, evt. med en skifting ind imellem, så han er fyldt godt op til natten og put ham i egen seng derefter - koblet til din. Så I ligger sammen med stadig også fra hinanden.

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce