Brev:
Frokost - nej tak!

Hej Helen
Jeg er nødt til at spørge dig til råds ang. frokost-måltidet.
Hun nægter at spise frokost, generelt er hun blevet meget selektiv og kaster det på gulvet hun ikke vil have. Jeg synes hendes kost bliver mere og mere ensformig og det bekymrer mig mht. kræsenhed senere i livet. Hun vil ikke have bolle, rugbrød, frugt (stadig alle former for frugt), yoghurt, ymer mm. samt mos med kød/fisk.
Vores dag ser således ud:
Ml. 7-8: vågner, herefter havregrød, 1 dl + vand
9.15: ost, avokado, bolle m. smør/ost (spiser ikke ret meget, nogle gange ingenting)
9.30: sover ml. 1-1½ time
11-11.30: rugbrød med pålæg, grøntsager, æggepandekage mm. (spiser ofte INTET) + vand
13.30: ammes
14: sover 1-1½ time
15.30-16: 7-kornsgrød, 1 dl + vand
17.30-18: vores aftensmad, spiser fint
19: grøntsagsgrød (ofte med noget af vores aftensmad i), 1-1½ dl
19.30-20: ammes
Ammes 1 gang om natten
Frokost vil hun som sagt ikke spise. Mos med kød har jeg ikke forsøgt længe, da hun ikke var interesseret. Rugbrød vil hun slet ikke have. Kan pålæget pilles af, gør hun det og smider rugbrødet på gulvet. Kan pålæget ikke pilles af, smider hun det hele på gulvet. Tilbyder jeg ...
... grøntsager, ost, pandekage eller grød, spiser hun gerne. Men mængden er meget lille.
Jeg kan fornemme på hende, at hun ikke er så sulten formiddag/middag, men spiser meget mad eftermiddag og aften.
Fint med mig, hvis hun bare spiste en lille smule til formiddag og til frokost, men nu har jeg mange dage oplevet, at hun ikke har spist så meget som en krumme fra morgenmaden til amningen kl.13.30, og det er godt nok mange timer at undvære mad.
Jeg ser dog selv flere muligheder, men har brug for at høre din mening :-)
Til frokost kunne jeg servere grød, så får hun jo noget. Synes bare, at al hendes kost vil bestå af grød så!!!. Jeg kunne fjerne amningen inden middagslur, for at give mere plads til mad (tænker bare, at der må være masser af plads til frokost, eftersom hun heller ikke vil have formiddagsmad). Jeg kunne blive ved med at tilbyde brød med pålæg, og måske en dag ville hun spise...
Jeg har prøvet at lade hende melde sig selv, altså vente på at hun blev sulten, men det skete aldrig, så den dag blev hun ikke tilbudt frokost... Dog kan jeg tydeligt fornemme at humøret stiger efter amning.
Hvilke tanker gør du dig??
Mange hilsner og go´sommer
Nina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.