Annonce

Annonce

Svar: Tidlige morgener - 14 mdr.


20. juni 2010

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ida

Døgnet er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor jeres datter sover og perioder hvor hun er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når hun er træt og falder i søvn og varer til hun spontant vågner op, fordi hun ikke har behov for at sove mere.

Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Ofte ligger dette tidspunkt omkring kl. 03/04 og det er derfor det ofte er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. på det tidspunkt, end det f.eks. er at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.

Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en lur - børnene sover middagssøvn, vi voksne kunne egentlig godt bruge en powernap, men da vi ofte ikke får en sådan, så klarer vi det ofte med lidt sukker og en kop kaffe ... :o)

Derudover har vi en cirkadisk rytme. Det er den cyklus vi har, det er vores indre ur. Den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid.

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.

Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker eller hos børn ofte betegner som Ugler og Lærker.

Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.

Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...

Jeres datter lyder til at have en lidt skæv rytme og har samtidig også en tidlig søvnfase - derudover er hun måske en lille Lærke, så I nok er nødt til at indstille jer op at hos jer starter dagen tidligt, tilgengæld har I aftenerne fri ...

Man kan godt ændre på barnets rytme, man kan godt gå ind og forsøge at flytte på rytmen, så den passer lidt til familiens rytme og dagligdagen ... nogle gange er man nødt til at gøre det, andre gange skal man se tiden an og se om barnet ikke stille og roligt ...


Annonce

... ændrer på tingene selv ...

Jeres datter har som sagt, det man kalder for en tidlig søvnfase – hun falder naturligt i søvn og så vågner hun en time eller to før I andre egentlig har lyst til at vågne.

Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan ikke bare putte hende senere i seng, så vil hun stadig vågne til samme tid. Præcis som I har oplevet.

Derfor skal man se på: Hvornår spiser hun, hvornår sover hun osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt?

Når jeg ser jeres plan for dagen, ser den rytme hun har, så er det sådan, at jeres datter vågner meget tidligt, holder sig igang hele morgenen og sover middagslur. Men hun bliver træt om eftermiddagen og er derfor nødt til at få en powernap der og så går hun tidligt i seng ...

Det kunne som du er inde på være ønskeligt at hun kun sov en lur dagligt - modsat så lyder hun også til at have behov for en lur ekstra og omkring dette, har jeg flere tanker.

En lur sidst på dagen vil, hvis den ligger efter kl. 16 naturligt 'æde' af nattesøvnen. Enten ved at barnet går senere i seng, får en vågenperiode midt om natten eller vågner meget tidligt. Hos jer kunne effekten faktisk godt være, at hun gik senere i seng og derfor også begyndte at sove lidt længere om morgenen ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan altså godt være et forsøg værd at give hende en powernap sen eftermiddag mellem kl. 16-17 - mod at hun så først puttes kl. 20 og derefter kan sove til næsten morgen, hvor det er passende at stå op ...

Man kunne også overveje om hun i stedet for en eftermiddagslur skulle have mulighed for at få en formiddagslur, hvorved hendes middagslur sandsynligvis ville rykke sig og hun så kunne sove lidt længere og igen lidt senere middagslur - men det passer ikke særlig godt med vuggestuens rytme, så umiddelbart er mit første bud nok bedst ...

Det handler altså om at lade hende sove lidt senere hele dagen igennem (og ikke kun om aftenen), hvis man også skal gøre sig forhåbninger om at hun sover lidt længere om morgenen :)

Og så kan man naturligvis også overveje om ikke I skal se tiden an og se om hun af sig selv vil ændre rytme. En vigtig faktor her, kunne være at sørge for mørke på hendes værelse om morgenen. Netop fordi lyst har en stor påvirkning af det indre ur - så en simpel løsning kunne faktisk være at sætte mørklægningsgardiner op på hendes værelse, de kan købes billigt i Ikea eller i Jysk og når solens stråler holdes ude, så sover hun måske lidt længere. Lige nu lyder det jo som om at hun står op sammen med solen og fuglene om morgenen ...

At hun lige nu sover mindre end gennemsnittet er okay, det skader hende ikke. Hendes indtag af mad lyder fint og godt i forhold til søvnen. Hendes søvn om dagen er jo også blevet bedre og hendes evne til at overgive sig til søvnen om aftenen er god :)

Når børn begynder at kunne undvære en lur, så ses det ofte ved at de protesterer højlydt over at skulle sove og nogle dage springer luren over, andre dage fortsat har behov for den :)

Jeg håber ovenstående hjælper jer videre til at forstå hvad der sker og at I hermed er hjulpet videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce