Svar: Amning + mme til natten
Kære Lene
Når jeg ser på din drengs vægt og længdekurve i Livets bog, så ser det ud som om at han på det sidste ikke har taget helt så meget på som i starten. Han er faldet lidt på sin kurve, men ligger stadig ikke længere nede end sit udgangspunkt og kurven ser derfor helt fin ud ... men med udgangspunkt i det du fortæller og så den bøjning han lige nu har i kurven, så lyder det faktisk som om at han lige nu har brug for at få lidt ekstra mælk :)
Du fortæller at du ammer 6 gange dagligt og det er rigtig fint, men du kunne godt forsøge at øge din mælkemængde lidt, og det gør du ved at amme hyppigere. Faktisk kunne det hjælpe dig, hvis du kunne amme fra begge bryster mellem hver lur i en periode. Du kan gøre det, at du ammer ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur, lader ham bøvse, skifter ham osv. og så ammer ham fra modsatte bryst inden han så puttes til næste lur. Når han så vågner, så starter du der, hvor du stoppede sidst, lader ham spise i bud der, skifter ham og tilbyder modsatte bryst, hvorefter han så puttes igen.
Hvis du allerede nu føler at du er nødt til at amme fra begge bryster i en amning, for at mætte ham - og det lyder næsten sådan på det ...
... du skriver, så vil det være helt okay og også relevant at supplere ham med en flaske mme.
Det er vigtigt at du ammer ham først, så han får stimuleret dig og få vist din krop at der er behov for mælk på dette tidspunkt. Når der så ikke er mælk nok hos dig og han virker yderligere sulten, så får han flasken. Netop ved at amme først og supplere med flasken, er chancen for at bibeholde amningen i længere tid noget større. Det er hvis du begynder at erstatte amning med flaske at mælkemængden især risikerer at nedsættes.
Han må i princippet få hvad han viser behov for på flasken, det kan være alt ligefra 50-150ml - ingen ved jo præcist, hvor meget han får hos dig og han skal et eller andet sted have lov til at selvregulere :)
Når man begynder at give flaske, så er der altid en risiko for at mælkeproduktionen nedsættes og den risiko er naturligvis også til stede hos jer. Men det er ikke nødvendigvis sådan at amningen behøver at stoppe. Mange børn trives fint med amning i løbet af dagen og flaske om aftenen inden putning som supplement til amning og det er helt fint. Men nogen garanti kan jeg ikke give dig :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

