Annonce

Annonce

Svar: Børnehave start


21. juni 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Det er altid svært, når børn skal skifte institution. Det er svært både for barnet og også for forældrene. Og det er helt helt normalt at I begge reagerer på det :)

Du vil sandsynligvis også have en stor klump i maven, den dag hun starter i skole, skal gå i SFO, den dag hvor du oplever at der ikke længere er hegn rundt om legepladsen og hun i princippet kan løbe ud på vejen ... Du vil have det svært, den dag hun starter i klub og pludselig selv skal transportere sig fra skole til klubben et andet sted i byen, selv finde ud af at gebærde sig i trafikken og hvor ingen reagerer hvis hun ikke møder frem, ingen ringer til dig og spørger, hvor hun er henne i dag ...

Der er forskellige perioder i børnenes liv, hvor vi som forældre (og måske især som mødre) skal give slip og det er bare super svært.

Det er naturligvis svært fordi vi er bekymrede for om det hele nu skal gå, om barnet nu vil finde sig til rette, få venner, vil lege og have det godt, vil fortælle om det er ked af det osv. Men det er også svært, fordi vil jo ønsker vores børn er lykkelige og glade, vi vil helst at vores børn trives - for når børnene trives, så trives mor også... sådan er det .. og når lillepigen er ked af at blive afleveret hver morgen, ja så er mor også ked af det og græder indvendig.

Du må forsøge at holde dig til at børnehavens personale virker søde, forstående og dygtige. Du må tro på at de har styr på det og at din fornemmelse for at børnehaven er god er rigtig. Du må holde fast i at det er dejligt for lille pigen at komme i børnehave og få nye udfordringer - også selvom det er svært lige nu :)

Og så må du prøve at rumme din datter og de frustrationer og følelser hun har. Hun bruger dig som et spejl, så hun aflæser meget tydeligt, hvordan du reagerer. Hvis du virker beklemt, utryg eller ked af at aflevere hende, ...


Annonce

... så tolker hun det som at noget er galt. Børnehaven kan ikke være et rart sted, for mor hat svært ved at aflevere mig, mor har svært ved at gå fra mig her - også vil hun naturligvis ikke være der.

Det er derfor vigtigt at du viser hende, at børnehaven er et skønt sted, at du er glad, smilende, taler, pjatter med pædagogerne, de andre børn og i det hele taget opfører dig naturligt og fuldstændig roligt ved situationen :) Jo mere rolig du er, jo mere rolig er hun også.

Jeg har engang hørt om en undersøgelse, hvor man havde målt stresshormoner i blodet hos børn, som var igang med indkøring i institution. Og det viste sig at børnenes stress hormoner var meget forhøjet i et par måneder ... Der er ingen tvivl om at det er en stress faktor for børn at starte nyt sted, ligesom det også er, når vi starter nyt arbejde. Vi kan dog spørge os for, vi kan kommunikere på et andet niveau end børn kan - din datter er ligesom nødsaget til at følge med, som dagen nu går og hun er ikke i stand til at stoppe op og spørge for sig.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der er nye voksne, nye børn, nye regler at forholde sig til. Nye lege, nye måder at kommunikere på, der bliver stillet nogle andre krav, tingene gøres på en anden måde osv. Det er alt sammen naturlige stressfaktorer for din datter og derfor er det naturligt at hun reagere. Men i takt med at hun finder ud af stedet, lærer det hele at kende, så skulle det jo meget gerne blive bedre :)

Det skal også gerne være sådan, at hun bliver glad ret hurtigt efter du har afleveret hende og at hun smiler, leger, virker glad for at være der, når du henter hende igen. Du skal altså kunne mærke på hende at det er okay at være der, også selvom selve afskeden til dig, overgangen mellem at sige farvel til mor og sige goddag til børnehaven er svær.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce