Annonce

Annonce

Svar: Børnepasning


22. juni 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Dagpleje kan naturligt være mere følsomt end vuggestue, forstået på den måde at når dagplejer er syg, så bliver barnet sendt i gæstedagpleje. Normalt vil man dog have en fast gæstedagplejer tilknyttet, altså et fast sted, som barnet så bliver afleveret, så barnet kun skal forholde sig til to hjem. Derudover vil barn og gæstedagplejer kende hinanden fra den fælles legestue, som alle dagplejere mødes i hver uge.

Der er opsyn med dagplejer, ligesåvel som der er opsyn med andre pasningsordninger. Kommunen har pligt til at føre tilsyn med alle dagtilbud i kommunen.

Dagpleje er normalt et tilbud til børn i alderen 0-2 år og hver dagplejer har som udgangspunkt tilknyttet 4 børn. Det vil sige at der nogle gange er 5 børn, hvis der er et 'gæstebarn' på besøg, ligesom der også kan være dagplejer som kun har 3 børn tilknyttet, fordi det ene barn f.eks. 'tæller for to børn' - børn med særlige behov kan godt tælle for to, netop for at der er tid nok til det enkelte barn.

Hver enkelt dagplejer har tilknyttet en fast dagplejepædagog, som deltager i kontaktmøder med dagplejer og forældre i forbindelse med opstart af nye børn og eventuelt senere i forløbet. Dagplejepædagogen fungerer også som sparringspartner for dagplejer i det daglige arbejde med børnene. Det vil sige at hvis dagplejer eller I forældre oplever et problem omkring jeres barn, så kan I altid kontakte dagplejepædagogen, som vil gå ind omkring et samarbejde, hjælpe, vejlede osv.

Dagplejepædagogen fører normalt også tilsyn hos den enkelte dagplejer og også i legestuerne. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange tilsynsbesøg der laves, men det kan f.eks. være sådan at dagplejer hat 2 tilsynsbesøg i hjemmet om året og 5 tilsynsbesøg i legestuen. Og så kan dagplejepædagogen jo så tilkaldes ved behov.

Man kan jo som tingene er i dag ofte ikke ...


Annonce

... vælge institution. Man kan ønske, hvor man gerne vil have sit barn hen, men frit valg har man ikke ... I føler jer naturligt mest trygge ved vuggestue og det er jo helt reelt. Man hører også mange historier om dårlige dagpleje forløb og desværre er det jo ofte netop de dårlige historier man hører - for der findes også mange super dygtige og kompetente dagplejere, som virkelig brænder for at passe børn. Det er også nødvendigt at de gør det - de fleste arbejder 48 timer om ugen ... :)

Ud over de kommunale tilbud om vuggestue eller dagpleje kan man også lade sit barn passe i:

- Private institutioner
- Privat børnepasning
- Vælge selv at passe sit barn
- Puljeordning
- Private legestuer

I jeres kommune er der faktisk flere muligheder. Jeg kan på kommunens hjemmeside finde 2 private institutioner, hvor den ene tager imod vuggestuebørn.

I har også mulighed for at passe egne børn, ansætte en privatbørnepasser eller søge privat børnepasning. Du skriver at I ikke har mulighed for at få ham passet privat - men måske tænker du på at skulle ansætte en person ... så en privat institution var måske en mulighed for jer.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Og der er også 2 puljeinstitutioner, hvor den ene tager imod børnene fra de er 1 år, den anden fra barnet er 0 år.

Du kan derfor gå ind på kommunens hjemmeside og søge på 'børnepasning', så ser du hvad muligheder I har hvor I bor og så kan I måske ud fra dette vurdere, hvad der vil være bedst for jer og jeres dreng.

I er nødt til at besøge de forskellige steder, for at danne jer et indtryk af hvad muligheder der er. Ring til de forskellige steder og hør om I må komme forbi og hvad tid på dagen der passer bedst. Besøg også dagplejen, så I får indtryk af hvad hun er for en - dagpleje handler jo også meget om kemi :)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce