Svar: Væskebehov når tendens til forstoppelse
Kære Pernille
Du skal ikke gå ud fra at Sophus skal have 150ml pr kg, når han er så stor en dreng som han er og i øvrigt er sund og rask. Regn i stedet med ca 100ml pr kg, altså ca 1200ml i døgnet og det vil være meget passende for ham og blive dækket fint af mme, vand af kop og så den mængde væske der naturligt indgår i maden. Vi andre kan jo også have svært ved at drikke så store mængder - det har du fuldstændig ret i :)
Giv ham frisk frugt og bær, som også indeholder naturligt væske og som samtidig har god effekt på maven. Det kan være melon, appelsin, blommer, kiwi, ferskner, nektariner, pærer, jordbær, hindbær osv. Han må få alt. Giv ham også frugtmos på grød eller som mellemmåltid, giv ham en gang imellem frugtgrød med mælk på - en gammeldags frugtgrød med mælk sikrer ham både frugten der holder maven igang og lidt ekstra væske.
Og så må du tro på at han et eller andet sted er i stand til at regulere sit behov, så når du ...
... tilbyder væske, så drikker han når han er tørstig og har brug for det :)
At han tager maden ud af munden hører alderen til, det er ofte ikke fordi han er kræsen, men fordi han lige nu "vil selv" og også har stor udforskningstrang, han vil se maden, se hvordan den ser ud, når han har tygget på den, - han smager, studerer ved at tygge, pille ud, ind igen, tygge og smide væk ... Det er normalt for alderen.
Du gør det helt rigtige ved at tilbyde ham små hyppige måltider og samtidig også motivere ham til det du gerne vil have ham til "ind i munden skat, mmm smager godt" osv. og så må du servere maden adskilt og sørge for at han får så meget varieret som muligt.
Nogle gange hjælper det faktisk kun at give ham 2-3 hapsere af gangen, evt. lægge dem på en ensfarvet dækkeserviet uden tallerken, så han får fokus på de 2-3 hapsere der skal spises. Når de er spist kan han så få et par mere ...
Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

