Svar: Vågner tidligt - 16 mdr.

---

Kære Astas mor

Jeg kan godt forstå I synes det er uholdbart, hvis far skal stå med Asta i armene kl. 4 om morgenen, for at få hende til at sove - det holder naturligvis ikke i længden :)

At hendes puttetidspunkter og søvn om dagen skulle have noget at sige tvivler jeg stadig på, da hun jo umiddelbart sover passende. Man kan diskutere hendes morgen/formiddagslur, men lige nu hvor hun står meget tidligt op, har hun naturligvis brug for den ... normalt ville de fleste børn i jeres datters alder trives med en rytme, hvor de kun sover en lur dagligt.

Der er naturligvis flere ting, som påvirker vores rytme, vores indre ur. Vores rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Ligesom det kan være af stor betydning at der er mørkt på værelset, når solen står op - i hvert fald, hvis man har et barn der vågner sammen med dagslyset og det lyder jo sådan hos jer ... :)?

En simpel løsning på dette problem kunne være at opsætte et mørklægningsgardin. De kan købes billigt i Ikea eller i Jysk og kan gøre at barnet ikke registrerer helt så tidligt, at dagen er begyndt :)

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.

Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker eller hos børn ofte betegner som Ugler og Lærker.

Det er naturligvis sådan, at jeres datter skal spise godt dagen igennem og at I skal sikre jer, at hun ikke vågne kl. 04 fordi hun reelt er sulten eller tørstig. Hun må gerne få vand der, for at se om hun så efterfølgende kan sove videre - måske kan I give hende en drypfri kop ned i sengen, så kan hun på sigt selv finde den om morgenen, tage sig noget at drikke og derefter sove videre - og altså uden at I behøver vågne og hjælpe hende med at få vand ...

Men ellers er det vigtigt at hun ikke får mad, når hun ...

---

---

... vågner, men at I søger for at hun har fået mad nok inden hun blev puttet. Jeg vil derfor sende jer en plan for dagen som den normalt vil kunne se ud til en pige på 16 måneder:

Tidlig morgen 04/05: Evt. tørstig, tager selv noget vand af en drypfri kop.

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med kogte grøntsager, pasta, ris, en lun grøntsagsret, rejer, muslinger, hårdkogt æg eller lignende. Vand af kop.

Middagslur ca kl. 12-14

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, en portion tykmælk eller lignede med rugbrødsdrys, mysli, revne æbler, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grønt som ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado - hvad I nu har og imens gøres aftensmaden klar

---

---

Aften 18: Aftensmad som I andre spiser, helt almindelige børnevenlige retter, kød, fisk, ris, pasta, grøntsager, sovs osv. Vand eller letmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet inden sengetid, for godnathistorie og lidt at drikke og sover herefter. Puttes ca kl. 19.30-20 - tidspunktet afhænger af hvor lang og hvor sen middagsluren ligger.

Som godnatmad er det en god idé at give en portion grød eller lidt banan, en grovbolle med lidt ost eller lignende. Det er en god idé ikke at give noget som indeholder større mængder sukker, men i stedet se på protein og fiberindholdet og også meget gerne give det man kalder for tryptofanholdige fødevarer.

Når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, så produceres der Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet. Tryptofanholdige fødevarer er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Du kan derfor vigtigt at aftensmaden indeholder disse fødevarer og at I som natmad også medtænker hvad I giver, hvad maden indeholder af især proteiner og fiber. Maden kan altså også være med til at påvirke hendes rytme - ikke kun hvad tid hun spiser og hvor meget hun spiser - men også hvad hun spiser :)

Og så skal hun naturligvis aktiveres rigtig godt i sine vågne perioder, ligesom hun også stadig skal have masser af fysisk kontakt og mærke at I er der for hende - netop fordi hun lige nu har en alder, hvor hun skal danne bevidstheden om at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer :)

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---