Annonce

Annonce

Svar: Motorisk aktiv under søvn


23. juni 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rasmus

Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børns søvn sig og det er sandsynligvis den ændring I oplever lige nu.

Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.

Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".

Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".

Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Det er dog først i 6-8 måneders alderen, at non-REM-søvnen begynder at minde om den form for non-REM søvn, vi andre har.

Jeres datter er altså aldersmæssigt der, hvor hun begynder at have mere stadieinddelt søvn og det er meget normalt at skiftet mellem at sove dyb og mindre dyb søvn, kan komme med ca 45 minutters intervaller. Sådan oplever mange forældre det.

Samtidig er jeres datter mere og mere opmærksom på verden, hvad der sker omkring hende. Hun lader sig let forstyrre, når hun skal spise, hun smiler bevidst, kigger efter jer, drejer sit hoved efter lys og lyd, hun interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, hun begynder at kluk-le osv. når I sidder og leger med hende. Også motorisk er hun stærkere nu, hun bruger sig selv mere og mere bevidst, begynder at trille lidt, ...


Annonce

... sparke fra med sine ben, vil gerne støtte på benene, når I holder hende på skødet osv.

Alt det der sker med hende, alt hvad hun oplever, alle stimuli, skal bearbejdes når hun sover og derfor vil I naturligt lige nu opleve at hun kan drømme mere. Hun kan i søvne ligge og virre med hovedet, hun kan småklynke, græde lidt, ligesom hun også kan ligge og grine nogle gange faktisk og det er helt naturligt.

Der er også nogle børn som I jeres datters alder stadig har en velfungerende moro-refleks. Det er hendes faldrefleks og den går igang, lige der hvor hun er ved at falde i søvn. Det kender I også fra jer selv, I lægger jer til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om I falder. Når det sker for jer, så registrerer I det men falder hurtigt tilbage/videre i søvnen, når det sker for små børn så flagrer hele kroppen og de bliver urolige, kede af det og har svært ved at sove videre (selvom de tydeligt har behov).

Det hjælper ofte her at svøbe barnet, så barnets bevægelser ikke bliver så voldsomme. Et svøb kan ligesom hjælpe barnet med rent fysisk at holde sammen på sig selv og dermed bevare roen og komme videre i søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er altid svært at svøbe børn om sommere, hvor det jo naturligt er mere varmt ... men I kan godt forsøge. I kan svøbe hende i et bomuldstæppe, så hendes arme holdes ind til kroppen eller I kan putte hende i en sovepose - en babysovepose, som vil kunne berolige hende lidt og netop give fysisk ro ... Og så kan man, som I også forsøger prøve at sidde hos hende, når hun har sovet de ca 45 minutter, holde hendes hænder og rent fysisk hjælpe hende til ro.

I takt med at hun bliver ældre, bliver hende søvn også anderledes, hendes mororefleks forsvinder, hun begynder at kunne skifte stilling under søvn, trille om på siden, måske om på maven osv. og det vil alt sammen hjælpe hende til en anderledes og forhåbentlig bedre søvn på sigt :)

Det er altså helt normalt det I oplever og det har ikke nogen negativ indflydelse på hendes fremtidige udvikling :)

Fortsat held og lykke og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce