Brev:
Puttetidspunkt

Kære Helen,
Det er (heldigvis) længe siden jeg har haft brug for din hjælp, men nu hvor jeg har fået en lille søn har jeg brug for lidt vejledning igen - utroligt at man glemmer så hurtigt hvordan jeg tacklede tingene med vores datter, som kun er halvandet år...!
Jeg har ingen fast rytme med Magnus endnu fordi han stadig er så lille (7 uger). Han spiser når han vil og sover når han falder i søvn. Nogen gange i barnevognen, de fleste gange på sofaen eller i kravlegården. Når jeg går i seng ved 23-tiden, tager jeg ham op og skifter ham, får nattøj på og putter ham i liften ved siden af vores seng. Han falder som regel fint i søvn - bliver nogen gange ammet inden, hvis det er længe siden sidste måltid.
MEN nu er jeg da kommet helt i tvivl om, hvorvidt jeg burde putte ham til nat tidligere...?? Burde jeg lave putteritual ved 20-21-tiden når han viser træthedstegn og så putte ham i liften i soveværelset, istedet for som nu, hvor ...
... han alligevel ligger et par timer og sover på sofaen, for at blive taget op og puslet og puttet?
Det betyder jo at han ligger alene i værelset til jeg går i seng, er det ok? Og så "risikerer" jeg jo også at han skal have en ren ble på et tidspunkt om natten, da der så er mange timer til han skal op (ved 7-tiden når vores datter vågner og skal op).
Og burde jeg, når han falder i søvn på sofaen om dagen, flytte ham til barnevognen eller liften, så han lærer sovestederne at kende? Jeg kan simpelthen ikke huske hvornår det er tid til at starte med faste sovetidspunkter og -steder...!
Jeg ved godt han er for lille til en fast dagsplan, men vil alligevel gerne starte nogen gode rutiner allerede nu, så han kan føle tryghed og en rød tråd i de ting der sker. Har ledt efter et lignende spørgsmå på din side - uden held...
Det blev vist et lidt forvirrende spørgsmål - håber du forstår hvad jeg mener..:-)
Mange hilsner
Dorte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.