Svar: Ansvar
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé at opsøge noget støtte, både for din egen skyld, men også for jeres børns skyld - ja egentlig for alle parters skyld ...
Det er rigtig godt at din mand er velmedicineret og umiddelbart har det godt. Men når man er psykisk syg, så vil det altid påvirke familien og det vil altid påvirke børnene. Ofte er der en tendens til at børn ikke skal involveres i forældres psykiske sygdom, at man er bange for at det vil give børnene unødige bekymringer og vanskeligheder, som de ikke behøver tage sig af ... derfor går man ofte lidt som 'katten om den varme grød', hvor børnene ikke rigtig ved, hvorfor tingene er som de er, men hvor de tydeligt mærker at tingene ikke er som de måske burde være.
Jo ældre børnene bliver, jo mere bevidste bliver de også omkring hvordan forældrene er i forhold til andre forældre. Faktisk er mange børn involverede i deres mors eller fars tilstand og de er ofte meget isolerede med deres tanker og følelser - de reagerer naturligt på uro, manglende harmoni i familien, manglende overskud osv. De mindste børn kan ikke sætte ord på, men vil naturligt reagere fysisk med at slå, sparke og være meget voldsomme i deres reaktioner. De ældre børn kan også reagere fysisk, men vil også kunne reagere med at svare igen, have et grimt sprog og lignende.
Du fortæller at du ofte føler dig ene-ansvarlig for børnene og det er du sandsynligvis også ... Du har brug for støtte, du har brug for nogen at tale med, nogen som både forstår dig og kender din situation, men også nogen som kan vejlede dig i forhold til, hvordan du skal reagerer på dine børn og hvordan du i det hele taget holder sig selv stærk.
Når man er gift med en psykisk syg person, så skal man ofte lige lodde stemningen, når man kommer hjem, man overvejer ofte, hvad man siger, hvordan man siger tingene, for at de ikke bliver misforstået. Der er perioder, hvor man føler at man står med alt og hvor man føler sig alene. Ens partner går ind i en glasklokke, ...
... er træt og uoplagt og ikke er til at få et svar fra.
Du føler dig naturligt drænet for energi - præcis som du også siger, uden at du vil det "det ligger sådan i luften, nærmest som at han suger energien ud af mig" og det er fordi at når din mands verden vælter (nogle gange over små ting), så er det dig der skal være den stærke, det er dig der skal tage dig af alt - børn, hus, indkøb, tøjvask, madlavning osv. osv. samtidig med at du jo også skal tage dig af dig selv. Det kan ikke undgås at det påvirker hele familien og at I forældres manglende overskud også påvirker jeres børn.
Hvor meget og hvordan jeres børn påvirkes, afhænger naturligvis af hvordan din mands sygdom ytrer sig, hvordan han reelt har det og kan indgå i opdragelsen af børnene, hvorvidt han erkender sin sygdom, hvordan jeres netværk er, dine ressourcer - mulighed for støtte osv.
Børnenes alder spiller også ind, de vil naturligt reagere forskelligt alt efter om de er 3 eller 6 år - men der er ingen tvivl om at de begge bliver påvirket og vil kunne reagere meget voldsomt. Og det er også vigtigt at børnene hjælpes og guides bedst muligt, så de støttes, hvor de har brug for det.
I første omgang synes jeg at du skal prøve at tale med din læge. Hvis du har et godt forhold til din læge, kan løbende samtaler hos ham/hende være rigtig rart. Lægen kan også henvise videre til en psykolog, hvilket måske ville være rart for dig at tale med. Det kan også være at hvis din mand er tilknyttet en psykiater som medicinerer ham, at du kan få lov til at få et par samtaler med vedkommende, netop som ægtefælle.
Og så synes jeg du skal prøve at kontakte kommunens PPR afdeling (pædagogisk psykologisk rådgivning) og der tale med en familievejleder. Det vil sige en person som kan komme på besøg i jeres hjem, tale med både dig, din mand og jeres børn og give jer gode råd til, hvordan I får hverdagen til at fungere bedst muligt.
Håber du kan bruge dette fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer til jer alle fire, sommerknus herfra!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...