Annonce

Annonce

Svar: Intet virker


24. juni 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Nogle gange ville det være dejligt at kunne være en flue på væggen og se, hvad der egentlig foregår ... :)

Det er dejligt at du har købt min bog, men jeg er naturligvis ked af at høre, at det du har forsøgt ikke virker - men hvad har du forsøgt? For der er jo nok flere problemstillinger inde over hos jer ...

For det første er det meget vigtigt at have realistiske forventninger til din dreng og det vil være rigtig godt, hvis du nu arbejdede på at han skulle sove 3 lure dagligt, det kan jeg se at du også forsøger :) Det er rigtig fint, at du er begyndt med lidt skemad, han er en fysisk stor dreng og kan godt have behov for lidt ekstra ud over modermælken.

Jeg sender dig her en plan for dagen, som den kan se ud og prøver at angive tidspunkter, som du måske kan bruge til at skabe overblik:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng og vågner eventuelt også med en ekstra amning, når dagen begynder.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur derefter

Frokost 11.30-12: En lille smule grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet variere lidt efter hvor lang en formiddagslur han har taget. Hvis han sover den længste lur om formiddagen, vil han måske først sove middagslur kl. 14 ... og så rykker hele dagens rytme sig naturligvis.

Eftermiddag 16-16.30: Ammes

Sover dagens 3. lur - nogle børn har brug for en lille ekstra amning her at falde i søvn på, især i øjeblikket hvor det er varmt.

Aften 18.30: Tilbydes lidt grød eller evt. lidt mild grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten - tidspunktet varierer efter hvor sent den 3. lur ligger på dagen. Nogle børn kan puttes kl. 20, andre først kl. 22 og det er helt normalt for alderen.

Mange børn ammes hyppigt, mange små hyppige amninger hele aftenen igennem, det er også normalt.

Nogle forældre indfører også flaske om aftenen - det er også en mulighed.

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes ofte også her. De fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære mælk midt nat.

For det andet er det super vigtigt at du aktivere ham godt både motorisk og mentalt når han ...


Annonce

... er vågen. Han skal ikke længere ses som et spædbarn, men som en aktiv lille baby, der skal aktiveres rigtig meget. Han skal tumles med, trilles, vendes på hovedet, kastes op i luften. Der skal ske noget med ham motorisk, han skal virkelig bruge sig selv.

I skal også synge sange med fagter, så han ser på dig, dine hænder, lytter, forsøger at efterligne, bruger sig selv mentalt, kommunikerer, kluk-ler osv. Han skal være motorisk og mentalt træt og fyldt godt op med mælk inden han puttes til hver lur.

For det tredie, skal du ikke være så bange for at give ham dårlige vaner. Man kan godt være så bange for at få skabt dårlige søvnrutiner, at alt bliver enormt forkrampet og man næsten ikke tør gøre noget, hvis det nu er forkert og vil give problemer senere hen ... Du må f.eks. meget gerne trille ham en tur i barnevognen, når det er ved at være puttetid og alle ovenstående ting er opfyldt. Læg ham i vognen, brug evt. ryglæn, hvis vognen har det så han ikke sidder, men ligger lidt eleveret, lad ham ligge og kigge lidt ud på verden. Suge til sig af indtryk, mærke vinden i ansigtet, kigge på parasollen som skygger for solen og blafrer i vinden.

Læg mærke til tidspunktet, når han falder i søvn, da det vil give dig en idé om, hvornår det rette puttetidspunkt er :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

For det fjerde skal netop puttetidspunktet være rigtigt. Når din dreng ikke virker mæt og søvnig inden putning, men i stedet begyder at pludre, så skal du ikke kræve at han sover. Så er det fordi søvntoget enten ikke er kommet endnu, eller at I er kommet for sent. Der er ingen som kan sove på kommando og derfor begynder han at råbe og bliver til sidst ked af det. Hvis han ikke føler sig træt nok til at sove, vil han naturligt ikke kunne sove og vil derfor vægre sig mod at ligge i sin seng. Du opnår ikke noget godt ved at kræve at han bliver der. Du kan ligeså godt tage ham med ind i stuen igen, vente på at han atter viser træthedstegn og så putte ham der.

Mange ting spiller ind på søvn og her er lidt af de tanker, som jeg får, når jeg læser dit brev og din beskrivelse.

Jeg håber at ovenstående plan og tanker vil hjælpe jer videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce