Svar: Afvænning af sut?
Kære Maibrit
De fleste børn vil omkring 3 års alderen være parate til at smide sutten og vil kunne indgå i et samarbejde omkring dette. Og det vil være naturligt at man i en periode op mod at sutten slippes helt, starter med at lade barnet få den mindre og mindre.
Det er generelt en god idé at begrænse brugen af sutten i løbet af dagen netop ved at holde fast i at han kun får den, når han skal sove eller hvis han er meget ked af det, har slået sig eller lignende. Det vil være rigtig godt, at sutten har en fast plads at ligge på, således at sutten bliver skoldet, lagt i sin æske og jeres dreng så fortælles "nu ligger sutten der, klar til når du skal sove!" og der bliver den så.
Når sutten på et tidspunkt skal helt væk også om aftenen, så skal den her erstattes af et andet hyggeligt ritual, f.eks. en godnathistorie og en dejlig blød bamse at putte med. At skulle væk med sutten handler altså om at give barnet noget andet i stedet, som er mindst ligeså godt og på sigt bedre.
Derfor er det også vigtigt at I lige nu anerkender jeres drengs behov for sutten, det at kunne søge trøst og beroligelse med sin sut, når han er træt og ked af det og hvis I vil have ham væk fra sutten, så skal han have noget andet at berolige sig med. En substitut for sutten og især for jer forældre - for ofte er det netop dette, som det handler om. Han har brug for ...
... noget der kan berolige ham, når han ikke har jer ved sin side, han har brug for noget han kan 'trøste sig selv med'.
Derfor vil det være en god idé at I sammen med sutten indfører en bamse eller lignende, så han altid når han sover puttes med den, så den er der, når han bliver ked af det - bamse kan f.eks. også få plaster på, når han har slået sig osv. Så den naturligt bliver ligeså tryg og vigtig som sutten. Når bamsen er introduceret, er det lettere at komme væk fra sutten.
Lige nu er Valdemar nok for lille til at kunne slippe sin sut, men om et halvt års tid vil det være rigtig fint at komme mere og mere væk fra den og indføre f.eks. en bamse eller lignende og når han så bliver 3 år, vil han måske være parat til at slippe sutten helt - nogle børn er klar før, andre lidt senere :)
Nogle gange kan man også være nødt til at stoppe med sutten, selvom barnet ikke er klar - fordi sutten ødelægger tænderne og tandlægen har ytret bekymring herom. Så generelt er det en god idé at minimere brugen af sut - også gerne allerede nu, hvor han er to år. Sig f.eks. til ham at sutten skal ud af munden, når han taler. Lav små aftaler med ham om at sutten ligger på sin plads osv. som beskrevet, så han ikke løber med den i munden hele tiden. Det vil være fint at gøre allerede nu :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

