Annonce

Annonce

Brev:

Udfasning af amninger og tilpasning af søvnrytme


26. juni 2010

Alder:
8 mdr.

Udfasning af amninger og tilpasning af søvnrytme

Kære Helen

Tak for et utroligt anvendeligt svar på mit tidligere spørgsmål om amning. Det gjorde bare en verden til forskel og amningen har kørt på skinner siden.

Nu er situationen den at jeg er rendt i en fødselsdepression – egentligt har den nok ligget der lidt hele tiden, men det er først omkring de 6-7 måneder efter fødslen at den helt slog benene væk under mig. Derfor, selv om jeg ved at jeg nok kunne finde svar på mit spørgsmål ved at læse i din brevkasse, ville det være frygteligt rart med et direkte og klart svart, som passer på præcis min lille pige. Jeg magter ikke at sidde i timevis og læse.

Trænger bare til en hånd med at få dagsprogrammet til at følge med og være alderssvarende...

Vores dag ser typisk sådan ud:

5/5.15 Vågner, ammes, sover videre

7.15/7.30 Vågner, op. Spiser ½ - ¾ dl havregrød + frugtmos. Vand af kop.

9.30 Ammes
10.00 Lur. Mellem ½ og 1 ¼ time.

11.30 Spiser få små hapsere blødt fuldkornsbrød/rugbrød med f.eks. avocado/fisk. Lidt grøntsagsmos, nogle gange med fisk/kylling/bønner (ofte kun 10-15 små skefulde). Bidder af f.eks. jordbær eller banan som jeg holder for hende. Vand af kop

13.00 Ammes
13.30 Lur. Som regel ca. 1 ¼ time

15.30 Fordi ikke spist så meget til frokost, tilbyder igen grøntsagsmos. Måske lidt riskage, frugt, brød. Vand af kop

16.30 Ammes
17.00/17.30Træt og tit nødt til at have lille ekstra lur ca. ½ time

18.00 Grøntsagsmos. Evt lidt af vores mad moset. Hvis hun ikke har spist meget tidligere og til dette måltid, giver jeg en anden grød – boghvede, hirse, quineo, som hun elsker og spiser ganske ...


Annonce

... meget af (½ dl eller lidt mere), særligt hvis jeg blander lidt frugtgrød i. Vand af kop

19.30/20.00 Ammes og puttes.
23.00 Ammes i søvne, sover videre

Hovedspørgsmålet er: Hvordan skærer jeg bedst ned i antallet af amninger?

Min pige får nu seks amninger om dagen. Jeg har forsøgt at starte med at skippe den klokken ca. 16.30, men fordi hun ikke spiser rigtigt fantastisk andet end til morgenmaden, bliver hun for sulten og søger brystet. I slutningen af august skal hun starte vuggestue.

I sammenhæng med det – Har du nogen forslag til hvordan jeg kan få hende til at spise lidt mere? Eller er det nok og jeg har en urealistisk forventning om hvad hun bør spise? I øjeblikket er det bare nødt til at være meget overskueligt. Jeg har ikke den store fantasi eller energi til at gøre meget. Hun elsker at drikke vand af en kop. Jeg prøver at begrænse det lidt, men hvor meget er egentligt ok.

Slutteligt ville jeg lige høre hvad du tænker om hendes søvn. Hun sover ret lang tid om natten, men jeg synes nogle gange hun virker træt om dagen og som om hun godt kunne trænge til at sove lidt længere lure, men jeg kan ikke få hende til at sove videre hvis vågner efter ½ time. Vi har ikke mulighed for at have hende sovende i barnevogn som jeg kan trille med, så hun tager alle lure i sin seng, med mindre vi er ude og hun sover i klapvognen (som ikke egner sig til at sove i til daglig).

Trods hvordan jeg har det er vores lille pige en fantastisk glad lille en, som trives og gør alt det hun skal. Derfor håber jeg mit brev giver lidt mening og glæder mig til dit svar.

Venlig hilsen
Berit

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce