Svar: Mad endnu engang
Kære Sine
Du fortæller at din dreng spiser godt nogle dage af gangen og så går det tilbage igen ... Min umiddelbare tanke er derfor, at han måske løber lidt træt i det, fordi han ikke spiser varieret nok. Måske har han brug for mere variation for at synes det er spændende :)
Når jeg ser din plan for dagen, så tænker jeg at han får grød med frugtmos om morgenen - frugtmos igen til formiddag, grød med grøntsager til frokost, yoghurt eller grød igen inden middagslur ... det lyder umiddelbart af flere gange grød.
Jeg kunne godt tænke mig at du gav to gange grød dagligt og to gange grøntsagsmos dagligt og frugt som mellemmåltid og måske lidt frugtmos som topping - en vigtigt er at det du servere er forskelligt hver gang. Skift gerne så han kører med et rul der skifter ca hver 3 dag, så han f.eks. mandag får "menu 1", tirsdag "menu 2", onsdag "menu 3" og torsdag starter han så med menu 1 igen, fredag menu 2 osv.
Det har den fordel at du hele tiden får serveret noget forskelligt og samtidig vender du også tilbage til noget kendt igen. Det er nemlig også vigtigt at han får smagt tingene flere gange for at vende sig til det. Faktisk siger ...
... man at det tager op til 10 smagsprøver at vende sig til smag og konsistens, så det er ikke nok at servere det et par gange og så give op, der skal mange forsøg til :)
Og følg derudover de ting jeg tidligere har sagt med at give ham mad i hånden at starte med, appelerer til hans nysgerrighed og appetit ved at give ham noget selv, mad som tager udgangspunkt i jeres mad, mad med mere bid og smag.
Og ja, det er rigtigt - det kan godt være at han ikke mærker sult, nogle børn har ikke sult/mæthedsfornemmelse som vi andre, og det må man så forsøge at lære dem, ved netop at køre en fast plan for dagen og så introducere lidt i hånden og motivere dem ved at lade dem spejle sig i en, ved at spise sammen med den øvrige familie, opleve det at spise som noget hyggeligt og rart :)
Og så må du holde fast i at han rent faktisk spiser - 5 skefulde er bedre end ingenting og når han først er igang, så vil der på sigt forhåbentlig glide lidt mere ned. Det er lige meget om det er hjemmelavet eller færdiglavet babymad du varierer med - bare han spiser :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.
Rigtig god appetit og rigtig god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

