Svar: Skilsmissebarn - 21 mdr.
Kære Helene
Børn i din drengs alder, har naturligt meget svært ved at skifte situation. Det er meget svært for jeres dreng at være i den situation, hvor han skal sige hej til far og farvel til mor - og omvendt, skal sige farvel til far og hej til mor.
Det er meget normalt at børn i perioder græder, når de afleveres og græder eller protestere på anden vis, når de hentes igen og man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - være hos mor og være hos far - mødes. Det samme ses, når børn afleveres eller hentes i institution - barnet protesterer mod at blive afleveret - og protesterer også når det hentes igen.
Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt kun at være et sted, det er dejligt at være hos mor og det er ikke rart at blive afleveret i favnen på en anden - heller ikke selvom det er far, de kender jo ikke hinanden så godt ... Jo ældre din dreng bliver, jo bedre vil det naturligvis gå, han finder stille og roligt ud af at det er okay, det er fint at være begge steder - men i perioder vil han naturligt godt kunne finde det lidt svært :)
At blive afleveret er svært, fordi det jo er forbundet med adskillelse fra det trygge, dejlige, det rare med mor eller far. Derfor græder din dreng, når han bliver afleveret, han afviser dig, når du afleverer - ikke fordi han vil gøre dig ondt, men fordi han på en eller anden måde er nødt til at markere, at det her synes han måske ikke er helt okay, det er en svær situation for ham. Men ikke ret lang tid efter, er han sandsynligvis glad igen, glad for at være der, være sammen med sin far, som han jo også holder meget af ...
Oftest så sker det så også at når barnet så hentes igen, ja så kommer en ny protest - nu havde han det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal han så ...
... med dig hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.
Når små børn, der endnu ikke har noget sprog, bliver "afleveret og returneret" - så ser man ofte en afvisning i starten. Det er en måde barnet markerer, at det her var svært for mig og en måde et eller andet sted at fortælle mor "det har var ikke okay". Ikke fordi barnet ikke har haft det godt, for din dreng har haft det dejligt sammen med sin far - men han er jo stadig så lille at han ikke kan forholde sig til tid, sted, hvor du er, hvornår I ses osv. og kan ikke modtage og forstå selv en simpel forklaring - så med sin reaktion viser han dig, at blot, at det her er super svært.
Det er utrolig vigtigt at du prøver at rumme hans følelser. At rumme ham betyder, at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre på det og at du ikke tager det personligt. Det er vigtigt at du i situationen prøver at tage det roligt, forsøger at vise din rummelighed og lader dig være tilgængelig. Ikke stiller for store krav, om at han f.eks. skal give dig et knus med det samme, men søger for at være i nærheden, viser at du gerne vil ham, at du er der for ham igen.
Det er også vigtigt at du sætter ord på de følelser han har, så han hører at du forstår ham "sååå, skat, bliver du bare så ked af det, sååå, lille skat, ssååå" eller lignende, og igen bare er i nærheden, inviterer ham, viser ham roen.
Din dreng skal naturligvis se sin far og de er fint at I søger for at have kontakten. Det har de begge (jer alle tre) brug for og det er helt okay :)
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med det hele - rigtig god sommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

