Svar: High need baby - 2 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og tilbagemelding. Jeg kan godt forstå at det ville være super dejligt, hvis jeg kunne give løsninger til alle problemer og det prøver jeg som regel også - men nogle gange så er det nødvendigt at give en forklaring, tale lidt om årsagen til, hvorfor tingene måske er som de er og det kan I sig selv give lidt ro, at kende årsagen ... på den måde kan et svar jo godt være en hjælp selvom man ikke får en konkret løsning og det betyder meget for mig at vide, at I har haft det sådan hos jer :)
Ja det er rigtigt, jeres datter er sandsynligvis ikke som de fleste, og hun er bestemt ikke som sin bror - hvilket naturligt er enormt frustrerende, men et eller andet sted også enormt berigende. Det er jo fantastisk at to forældre kan få to så forskellige børn, som jo burde have nogenlunde ens gener :)
Men nu til dine spørgsmål :)
De fleste børn vil nyde at blive svøbt op i 3-4 måneders alderen. Herefter begynder de ofte at trille mere bevidst omkring og vil ofte blive irriteret over ikke at kunne skifte stilling under søvn og vil derfor blive frustreret, hvis de er svøbt for meget ...
Det lyder meget fint at hjælpe jeres datter ved at svøbe hende i et lagen, så hun stadig kan komme af med varmen, nu hvor vejret er så godt. Hvis I skønner at svøbet begynder at irritere hende, så kan I gøre det, at I starter med at svøbe hende, der hvor hun skal overgive sig til søvnen og finde roen og koble fra - men når hun så sover, så kan I lette på svøbet og på den måde anerkende hendes behov for også at kunne bevæge sig mere ...
Hun burde kunne sutte på en sut, med den alder hun har og I skriver at I har forsøgt med flere forskellige modeller. jeg kan ikke se hvordan hendes mundhule er, men måske har hun en høj gane og har derfor brug for en meget stor og rund sut, måske har hun en fladere gane og har derfor lettere ved at sutte på en flad anatomisk sut. Måske er hendes mund kort, hvorfor sutten ikke skal være for lang - måske har hun netop brug for en lang sut ... Prøv også med sutter i naturgummi og sutter i silikone, det kan også gøre en forskel.
Det er min erfaring at nogle af de børn, som ikke har været glade for at tage sut, har accepteret sutter fra Nuby - en helt bestemt model, som er i silikone og helt gennemsigtig. Hele sutten er gennemsigtig, så man kan se barnet ...
... sutte, når den er i munden, det ser lidt sjovt ud, men det er jo lige meget hvis det virker:)
Med hensyn til nussekluden, så kan det være en fordel at vælge en sut med suttering fordi kluden så kan trækkes igennem ringen og derved bedre holde sutten på plads :)
Hendes uro ved brystet kan meget vel hænge sammen med at hun har svært ved at fornemme, hvorvidt hun egentlig er sulten og vil spise eller hvad hun egentlig vil ... Det kan være en god idé, hvis du kan stimulere brystet lidt inden hun lægges til, klemme lidt mælk ud, så hun kan smage at der er noget at komme efter. Det kan også hjælpe at tage hende op og prøve at lægge hende til brystet i tvillingestilling, hvor hun ligger bagud med kroppen under din arm. Eller nogle gange simpelthen gå i soveværelset med hende, lægge dig med hende på dobbeltsengen og amme hende liggende - med nedrullede gardiner og frisk luft i soveværelset ... Det kan hjælpe hende til at koncentrere sig bedre :)
De fleste børn vil i 2 måneders alderen finde deres hænder og begynde at sutte meget på dem. Og ja, nogle børn vil vælge tommelfingeren frem for sutten - men det kan ikke anbefales, fordi der er risiko for at barnet får overbid, af at sutte på tommelfinger ...
I kan ikke forvente at hun kan sove 5-6 timer om natten uden at få mælk. I kan håbe på det og I kan nyde de nætter, hvor det sker, men det vil ikke være "det normale". Børn som jeres datter vil ofte spise hyppigere og vil ofte også sove mindre end gennemsnittet ... men dermed ikke sagt, at I ikke kan arbejde på en lidt længere nattesøvn.
Det vil være rigtig godt, at du f.eks. ammer hende af flere omgange. Gerne fra begge bryster mellem hver lur og gerne også fra begge bryster inden hun puttes om aftenen. Læg gerne en skiftning ind imellem, så hun får bryst, når hun vågner af en lur, bøvser, pludrer, skiftes og får bryst igen inden hun puttes til næste lur. Og om aftenen - amme hende, skifte og gøre klar til natten med ren ble, nattøj osv. og så amme igen inden hun skal sove. På den måde kan du få hende fyldt lidt ekstra op og kan måske være heldig at få 4 timers sammenhængende søvn i stedet for to ... :)
Med hensyn til at blive passet af andre, så synes jeg faktisk at hun er for lille :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.
Rigtig god sommer til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

