Annonce

Annonce

Svar: Kaster med alt, også maden


15. juli 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med jer

Når Tobias kaster med maden, så skyldes det sandsynligvis at han enten ikke er sulten nok eller at han mister overblikket og derfor begynder at lege mere med maden end han spiser ...

Det er derfor super godt og helt rigtigt, at I nu er begyndt at servere meget lidt for ham af gangen, det er langt bedre at give ham 3 små hapsere af gangen og så først tilbydes andre, når de første er spist.

Derudover tænker jeg også at han måske er ved at nå en alder, hvor han gerne vil spise større stykker mad, så måske skulle I prøve at give ham et kvart stykke rugbrød at bide af, i stedet for små hapsere, ligesom han kan få en frikadelle at gnave af, kartofler at gnave osv. i stedet for at spise det i små stykker.

Det kan også være en god idé at lære ham at spise med en gaffel, så han styrer maden på gaflen og koncentrere sig om det i stedet for at smide det bagom ryggen :)

Og så skal I naturligvis spise sammen og opfordre ham til det I gerne vil have ham til "ind i munden skat, mmm, smager godt, ind i munden" og også gerne "må mor smage?" og lade ham komme lidt i din mund, ligesom han også smager fra din tallerken, så fokus bliver på maden og det der sker der, mere end at lege med maden :)

Hvis han leger med maden, fordi han ikke er mere sulten, så vil det være fint at afbryde måltidet, ...


Annonce

... sige ganske kort og bestemt, "nej, så er du færdig med at spise, tak for mad" og så fjerne hans mad. Han protesterer måske og så får han maden igen med besked om at det skal spises "ind i munden" og måske spiser han så videre, måske smider han maden igen og så slutter måltidet. Han får vasket/tørret sine hænder og tørres omkring munden og så sættes han ned og kan lege på gulvet i stedet. På den måde kan I signalere at lege med maden ved bordet ikke er okay ...

Han skal jo stadig have mange små måltider dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke mere end 1½ time, så tilbydes han noget igen. Der er han så sikkert mere sulten og vil så naturligt koncentrere sig mere om at putte det i munden og ikke bag om ryggen :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis han kaster så voldsomt med sit legetøj, at det kan gå i stykker eller ramme nogen, som kan komme til skade eller lignende, så må I naturligt her også prøve at aflede ham, så han ikke når dertil og også afbryde legen - evt. sætte legetøjet væk ... Det hjælper at lade en handling følge med det nej I giver, så I enten fjerner ham eller fjerner det han evt. er igang med at ødelægge. Det forhindrer ham ikke i at forsøge igen, men det hjælper ham til på sigt bedre at huske, at det her var forkert.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce