Brev:
Antal flasker pr. døgn samt flytning til Danmark

Kære Helen,
Så skriver jeg til dig igen. Jeg har før fået gode råd af dig mht. rytme, måltider osv.
Nu er vores skønne søn blevet 8½ måned og han trives og er en rigtig glad dreng! Han kravler og forsøger at rejse sig op. Han får brændt rigtig meget krudt af i løbet af en dag!
Mit spørgsmål går først på hvor mange flasker han skal have i døgnet nu hvor han nærmer sig de 9 md? Jeg måtte desværre stoppe med at amme for et par uger siden da jeg fik madforgiftning med meget høj feber og lægen herude opfordrede mig til at give flaske. Vores søn trives dog fint med flaskerne.
Hans rytme ser sådan ud:
Vågner ved ca. 5 tiden og får flaske. Har for det meste held med at få ham til at sove igen til enten 6 eller 7.
Havregrød m. frugtmos og vand af kop kl. 7 eller 7.30 afhængig af hvornår han står op.
Lidt frugt i hånden + vand af kop inden formiddagslur kl. ca. 9 eller 9.30. Sover ca. 1½ time.
Frokost kl. 11.30. Øllebrød, grøntsagsmos eller rugbrødshapser med pålæg samt lidt grøntsager som fingermad.
Eftermiddagslur med flaske kl. 13 eller 13.30. Sover mellem 1½ og 2½ timer.
Ca. kl. 15 frugt i hånden, ½ bolle m. smør og ost, agurk i hånden eller anden ...
... fingermad. Nogle gange frugtmos i stedet for frugt i hånden.
Aftensmad kl. 17.30 eller 18.00. Grøntsagsmos med kød eller fisk, en gang i mellem pasta m. kylling og grøntsager. Nogle gange dessert såsom frugtmos.
Ca. kl. 19 bad, flaske og putteritual. Falder hurtigt i søvn.
Kl. 23-24 flaske igen.
Sover så til kl. ca. 5.
Det er 4 flasker i døgnet. Er det for meget? Han drikker ca. 160 til 200 ml pr. gang. Hvordan ellers med mængden af mad i løbet af dagen?
En anden ting. Vores søn er født i Sydøstasien og der har vi boet siden hans fødsel. Nu flytter vi dog hjem til Danmark. Min mand har gået hjemme med vores søn siden han var 6 md. da det var mig der arbejdede, men nu er min mand rejst tilbage til DK for at begynde nyt arbejde og min mor kommer ud og passer vores søn indtil vi også skal hjem om et par uger.
Vores søn har ikke set sin mormor, foruden på skype, siden han var 3 måneder. Er der noget jeg skal være opmærksom på i forhold til at min mand nu er ude af syne for vores søn og min mor skal passe ham? Er der noget vi skal være opmærksomme på ved hjemflytning til DK mht. vores søns trivsel?
Håber ikke at det var for mange spørgsmål i en mail.
Mange hilsner
Lotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.