Svar: Hvornår skal/kan jeg stoppe med at amme?
Kære Mia
Det lyder som om at du har det bedst med at stoppe amning og det er naturligvis helt i orden - du kan stoppe nu, du kan stoppe om et par uger eller måneder, det er sådan set op til hvad du har lyst til og mener er bedst for jer begge. Den modermælk din dreng har fået, har været rigtig god for ham og alternativet til modermælk er modermælkserstatning.
Det er super godt at han allerede tager imod en flaske, han har tidligere fået den med udmalket modermælk, nu kan du give ham den med resterne af dette og så også med modermælkserstatning, så han stille og roligt bliver kørt fuldt over på at få mme i stedet for.
Med den alder han har, vil de fleste børn normalt trives med 5-6 amninger eller flasker og i 7 måneders alderen vil 4 amninger eller flasker være passende. Du fortæller at du lige nu ammer 4 gange dagligt og det tyder på, at han hver gang får en stor mængde mælk hos dig. Det er super fint, det er så bare 4 flasker dagligt I stille og roligt skal over på i stedet for.
Du trapper bedst ud af amning og over på flaske, ved at erstatte en amning af gangen. Det vil sige at du på de tidspunkter, hvor du plejer at amme, skal give flaske i stedet for. Dag for dag skifter du så over, så du i morgen f.eks. ammer 3 gange og giver flaske 1 gang, i overmorgen ammer du 2 gange og giver flaske 2 gange - dette skal du så evt. køre med et par dage, så din mælkemængden får tid til at sænke sig og så skruer du ned til kun at amme en gang dagligt og giver så flaske 3 gange indtil du kun giver flaske.
Hvis du får voldsomme brystspændinger kan du vælge at lægge din dreng til brystet en ekstra gang eller du kan vælge at malke ud i stedet. Udmalkning stimulerer ikke på samme måde ...
... som barnet og den mælk du malker ud, vil du naturligt stadig kunne gemme og give på flaske - den behøver jo ikke gå til spilde :)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning/flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - kan evt. ammes eller få flaske her
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop. Pas på med surmælksprodukter og sødmælk, max ½ dl. ellers får han for meget ...
Powernapper evt, men begynder ofte at kunne springe denne lur over
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller lignende, får mere og mere mad med udgangspunkt i jeres mad. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30 - tidspunktet afhænger af hvorvidt han powernapper eftermiddag eller ej
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske - de fleste børn vil naturligt have brug for mælk her og selvom han ikke umiddelbart virker til at have behov nu, så må du forberede dig på at det sandsynligvis bliver nødvendigt netop fordi hans indtag af fast føde om dagen fylder mere og mere og der så er mindre plads til mælken. Da hans væske- og mælkebehov fortsat er stort, er det naturligt nødvendigt med flaske aften, sen aften og tidlig morgen og så en gang eller to i løbet af dagen :)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

