Annonce

Annonce

Svar: Koble fra for at sove


17. juli 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Dejligt at høre at du har købt min bog og har fundet råd du kunne bruge :)

Det er som udgangspunkt vigtigt at din dreng får mælk i forbindelse med at han skal sove og jeg ved fra dit tidligere brev at du ammer og også supplerer med flaske en gang imellem. Det er her helt relevant at mælken indgår som en del af putteritualet.

Du kan gøre det at du ammer ham ved enten at sidde med ham eller lægge dig med ham. Han skal ikke lægges vågen i sin seng eller barnevogn, men skal flyttes fra din favn og ned, hvor han skal sove, lige der, hvor han tydeligt er ved at falde i søvn men ikke sover helt. Se på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng eller ned i barnevognen.

Giv ham gerne en sut eller en sutteklud ved ansigtet, som følger med ham fra brystet og ned i sengen/vognen. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i barnevognen, så vug/tril den lidt frem og tilbage.

Hvis du giver bryst først og flasken bagefter, så kan du også putte ham, når han har fået mælk hos dig og så give flasken der, hvor du ønsker han skal sove. Det er helt okay. Sørg for at han ikke ligger fladt med hovedet, men eleveres lidt, læg evt. en lille pude ind under madrassen i hovedenden, så han på den måde kommer til at ligge lidt højere med hovedet. Flasken fjernes, han misser lidt med øjnene og falder så i søvn stort set med det samme - igen altså ikke puttet vågen, men får mælken at falde i søvn på.

Som jeg læser dit brev, så har putningen hos jer flere etaper og jeg bliver nødt til at sige, at det lyder lidt som om at I trækker tingene lidt i langdrag ... Først er det tid til at geare ned, ikke for meget aktivitet, for nu skal han snart sove. Så bliver han skiftet, får mælk. Så går du rundt med ham, tænder for koen eller synger en sang. Så sætter du dig med ham på bolden og hopper og så luller du ham i søvn ...


Annonce

... derefter.

For mig at se varer selve putningen alt for lang tid og har for lange faser ...

Din dreng er en aktiv dreng nu, han skal have en lang aktiv vågenperiode, han skal bruge sig selv rigtig meget motorisk og mentalt, han skal trille, tumles med, synges for - sange med fagter hvor han kan kigge på og følge dine hænder. Han skal opleve, stimuleres, aktiveres. Og først herefter skal han sove og her er det vigtigt at putteritualet ikke trækker ud.

Lige nu lyder det som om at I hos jer, forsøger at putte ham for tidligt. I stedet for at bruge 30-40 minutter på at geare ned, hoppe på bold osv. så synes jeg du skal vente med at putte ham til der er gået ½ time ekstra. Dér får han så sin mælk og så bliver han puttet. Ved at gøre sådan, vil du sandsynligvis opleve at han vil have noget lettere ved at overgive sig til søvnen uanset om det er i egen seng eller i barnevogn.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover videre, vågner sandsynligvis med en ekstra amning, når dagen begynder og han står op.

Formiddag 9-9.30: Amning/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han har taget


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Ammes/flaske

Sover dagens 3. lur

Aften 18: tilbydes evt. en lille smule grød eller grøntsagsmos - hvornår du introducerer dette måltid afhænger af hvordan det går med skemaden til frokost. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes/flaske

Midt nat 03: Har sandsynligvis også stadig brug for mælk her.

Som du kan se er planen lavet sådan, at han så vidt muligt får skemad, når han vågner af en lur og får mælk lige inden han sover næste lur. Mælken er således en del af at falde i søvn.

Det er nødvendigt de første måneder at hjælpe barnet med at koble fra, skærme osv. inden barnet skal sove. Men med den alder din dreng har nu, skal dit fokus være et andet. Han skal nu aktiveres, stimuleres, bruge sig selv osv. jvf. ovenstående beskrivelse og så puttes, når han tydeligt er klar.

Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej :)

Fortsat held og lykke med ham og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce