Annonce

Annonce

Svar: Putning uden gråd?


19. juli 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rasmus´ mor

Tak for dit brev og din beskrivelse af Rasmus og rytmen for dagen. Når jer ser hvordan dagen hos jer hænger sammen, så sover Rasmus lige nu ofte 4 lure dagligt. Den sidste lur ligger ofte efter kl. 16 og det er sådan, at al søvn der ligger efter dette tidspunkt, naturligt vil "æde" af nattesøvnen. Enten ved at barnet går senere i seng, vågner midt om natten eller vågner meget tidligt.

Min umiddelbare tanke er at Rasmus ikke er træt nok til at sove, når I putter ham. Han sover så mange lure og så meget om dagen, at hans nattesøvn naturligt må forventes at være lidt kortere og dette bekræftes også i, at det er en protestgråd I oplever om aftenen, mere end en ulykkelig gråd. Han er ikke umiddelbart utryg, når han puttes. Han bliver frustreret og ked af det, fordi han ikke føler at han kan sove på det tidspunkt - og dette sandsynligvis fordi han har sovet så mange lure i løbet af dagen.

Vi kan godt være helt enige om at puttetidspunktet omkring kl. 20 er meget passende for hans alder, men det vil så være nødvendigt at I ændrer lidt på hans dagsrytme, så han nu ikke behøver sove mere end 2 lure dagligt. Det er helt okay at hans formiddagslur er den længste lur og han må gerne sove 2 timer der - men så burde han umiddelbart efterfølgende kunne holde sig vågen i lidt længere tid og ikke behøve putning igen allerede kl. 13 - men måske først kl. 14-14.30, hvor han så sover sin middagslur og derefter er vågen indtil han går til ro for natten kl. 20.

I skal være opmærksomme på, at når han gaber om eftermiddagen, så er det måske ikke fordi han er træt og skal puttes (ofte sover han jo også kun 30 minutter), så måske handler det mere om at han keder sig og at der skal ske noget, at han skal aktiveres og have mere mad, hvorefter han så kan sove længere og mere sammenhængende og kun få en lur.

Derudover tænker jeg at han måske har brug for at få lidt mere mad end han får lige nu.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, og giv også gerne små stykker af en bolle med lidt smør og ost. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur ...


Annonce

... kl. 9.30-10 og sover ca 2 timer som nu.

Frokost 12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, tun, makrel eller lignende. Vand af kop.

13.30-14: Mellemmåltid bestående af lidt frugtmos evt. lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping.

Flaske og puttes til middagslur kl. 14-14.30. Trilles i barnevogn og sover hvad han nu har behov for måske 1-1½ time

Eftermiddag 16: Tilbydes små bidder af en bolle med lidt smør, ost i stænger, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop. Evt lidt frugtmos - kan i takt med at han bliver ældre tilbydes lidt tykmælk med frugtmos om eftermiddagen. Vand af kop.

Powernappen springes over her


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det vil være fint med lidt ris med sovs, lidt pasta, laks, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), kødsovs eller anden form for sovs på grøntsagerne er godt. Altså stille og roligt samme mad som I andre får, naturligvis stadig moset i en konsistens, somhan kan kapere. Tilbydes brødskorper, agurk, kartoffelbåd, kogte stykke blomkål eller broccoli at sidde med selv, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 19-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten - ammes som nu og sover videre.

Som I kan se, så har jeg flyttet lurene, så han i følge min plan sover senere end han gør hos jer lige nu. I vil sandsynligvis ikke kunne ændre på dette fra den ene dag til den anden, men I vil kunne flytte tidspunkterne med ca 15 minutter af gangen dag for dag og på den måde få hans rytme, hans indre ur ændret lidt, så han stille og roligt kommer hen til kun at sove 2 lure dagligt i stedet for 4 som nu.

Ved at putte ham senere om formiddagen, vil middagsluren naturligt kunne flyttes til senere også og det vil være oplagt at arbejde på, at hans to middagsluren fremover slåes sammen til en. I overgangsperioden, vil han naturligt have behov for sin powernap sidst på dagen og altså gå fra 4 til 3 lure og derefter til sine 2 lure dagligt og det er helt okay.

Det er dejligt at I har købt min bog - Jeg håber ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce