Svar: Laaange nætter...
Kære trætte mor
Det er helt naturligt at din dreng har brug for brystet ingen han skal sove og at amningen derfor indgår som en del af hans putteritual. Der er dog igen tvivl om at jeres dreng lyder til at være meget afhængig af brystet og sover bedst, hvis han har brystet i sin nærhed, helst frit tilgengængeligt, så han kan ligge hos dig og få brystet om natten - på den måde sover han bedst, men det gør du naturligvis ikke ...
Det er altid lettere at ændre vaner om dagen end det er at gøre det om natten, hvor man selv er træt og mangler overskud. Derfor vil første skridt for jer være, at du lærer din dreng at falde i søvn uden at have brystet i munden om dagen og derefter overfører dette til om natten.
Han skal stadig ammes om dagen inden lur og det er meget fint at du f.eks. lægger en skiftning ind mellem amningerne, så han får brystet af to omgange, men når han så har fået bryst sidste gang og er ved at være putteklar, så skal han putte og ikke falde i søvn i din favn.
Du kan naturligvis forsøge at introducere en sut i stedet, hvis han har brug for noget i sin mund, men med den alder han har er der ingen garanti for at han vil tage imod den. I stedet er det fint med puttekluden, som dufter af dig (at han ikke tager den til sig endnu er normalt - det kommer med tiden) og derudover må du trille ham i barnevognen, holde dine hænder på ham og med kærtegn, beroligende ord osv. lulle ham i søvn - uden brystet i munden.
Netop kærtegn, ...
... beroligende ord og puttekluden, som altid indgår i amningen og følger med fra brystet og ned i barnevognen eller i sengen, skal følge ham også om natten, når han vågner og søger din nærhed.
Det er helt normalt at han kan vågne om natten, have brug for at mærke at du er der - men det er ikke ensbetydende med at han skal ammes hver gang.
Du skriver at du har forsøgt at putte ham i egen seng, så han ikke ligger hos dig, men at det ingen effekt har og at du skønner han har brug for trygheden. Det er helt fint - i stedet må du så tage en stram t-shirt på, så han ikke har fri adgang til mælkebaren og så må du være der for ham, sove sammen med ham osv. men altså uden at amme ham hver gang og så i stedet med dine hænder og kærtegn lulle ham til ro.
Det er som du skriver vigtigt at ændre på hans søvnassociation, som er brystet lige nu og stille og roligt få lært ham at sove uden denne afhængighed. I hverfald er det uhensigtsmæssigt, hvis han er afhængig af at få brystet hver time, hver gang han skifter søvnfase - det går ikke i længden hverken for ham eller for dig - han har ligeså meget brug for sammenhængende søvn som du selv har :)
Plane for dagen ser fin ud, der er intet som umiddelbart skal ændres her - altså lige bortset fra at du om dagen skal lære ham ikke at falde i søvn med brystet i munden, men finde ud af at sove uden ... :)
Håber du her har fået et lille skub med på vejen i den rigtige retning - rigtig meget held og lykke :)
Fortsat god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

