Brev:
Hjælp til overblik ift. amning og søvn

Hej Helen
Tak for dit svar angående en bedre søvnrytme:). Vi har lidt tillægsspørgsmål, som bl.a. er opstået i forsøget på at følge din plan. Vi kan desværre ikke afgrænse det til et emne, da vi ikke har det gyldne overblik over, hvordan søvn, mad, mave og amning hænger sammen. Vi har dog indtryk af, at det hænger sammen.
Vores datter når ofte at blive overtræt, inden vi får hende puttet, idet hun fylder mange bleer med afføring. Dvs. at bedst som hun skal puttes, prutter og presser hun. Hver gang er der en 1/4 - 1/1 ble. Det kommer med sådan en kraft, at det ofte løber ud ved kanterne på bleen, hvis vi ikke er hurtige. Det kommer som oftest, hver gang hun får noget væske eller grød, altså noget gennem systemet, men kan dog også komme på andre tidspunkter. Er det naturligt at hun stadig fylder, så mange bleer med afføring? I dag har hun fået 4 nye bleer pga. afføring mellem kl. 8 og 13.
Hun er meget generet af luft i systemet (prutter og bøvser). Selvom vi bruger lang tid på at bøvse hende af efter amning/flaske (10-15 min), kan der sidde en bøvs at trykke flere timer efter, hvilket jævnligt hindrer hende i at sove.
Et andet problem er, at have mælk nok. Jeg kan læse i andre besvarelser, du har givet, at det er vigtigt at natamme, få søvn/hvile og mad samt væske. Kan du præcisere det lidt mere? Jeg ved ikke om det er muligt, eller om det er meget individuelt, hvad der skal til, for at amningen fungerer. I det følgende vil jeg prøve at beskrive, hvordan min amning påvirkes:
Ofte er min nattesøvn meget afbrudt, og jeg er ikke længere hurtig til at falde i søvn efter en amning. Jeg skrev i mit sidste brev, at jeg ammer hver 2. – 3. time om natten – nogle gange 3 gange mellem kl. 1 og 5 eller 6 om morgenen. Som du kan se, bliver det ikke til meget sammenhængende søvn. I løbet af et døgn har jeg tit ammet vores datter mellem 10 og 14 gange. Så hun kommer tit til brystet, og jeg natammer.
Da vores datter var omkring 10 uger, manglede jeg også mælk. Jeg havde en uge, hvor jeg ikke rørte en finger herhjemme, hvilede hele dagen og brugte brystpumpe et par gange hver formiddag. Gjorde jeg det over middag, havde jeg ikke mælk til resten af dagen. Jeg fik mængden op. I denne periode kunne mine bryster blive spændte, efter 3-4 timer. Nu skal der gå 7-8 timer fra et bryst er rørt til det føles rigtig spændt, så mælken begynder at rende af sig selv.
Hver gang jeg går en længere tur med barnevognen eller træner ...
... lidt, har jeg nærmest ingen mælk. Jeg nåede at træne to gange af en times varighed, hvor jeg drak en liter hver gang(i perioden hvor det var meget varmt). Igen havde jeg ikke meget mælk efterfølgende.
Jeg spiser og drikker det, jeg føler for, men er det for lidt?? Nogle sider på nettet beskriver, at man som ammende skal drikke ca. tre liter væske – helst vand – i døgnet og spise 2000 kj ekstra. Er det rigtigt??
Vores datter er født tre dage over termin. Hun stod lidt for længe efter vandet blev prikket og nåede at sluge en del, hvorfor hun blev suget og fik CPAP. Efterfølgende var hun forkvalmet og kunne ikke kunne tage fra da mælken løb. I en lang periode ikke suttede mere end 11/2 – 2 minutter af gangen. Siden har hun altid kun suttet 3-6 min ad gangen, men har taget fint på. Kan vores datters start have påvirket amningen?
Endelig har jeg nedsat stofskifte. Min medicin blev reguleret op i graviditeten, men blev først reguleret sent efter fødslen (3 ½ uge efter pga. en fejl i systemet). Det betød, at de kilo jeg tog på i fødslen var væk efter 1 ½ uge. Har du kendskab til, at Eltroxin kan gå i mælken og påvirke amning og barnet? At vores datter evt. nedbryder sin mad hurtigere, har flere bleer og behov for mere mad af denne grund? Til trods for at det ikke skulle være et gængs problem ifølge indlægssedlen. Får det svar i systemet, at det ikke er normalt eller man ikke har forstand på det.
Det vi har brug for at vide er, om du tror, det er realistisk at få amningen godt op at køre igen? Og på hvilken måde. Vi har brugt mange ressourcer på amning, og det skal ikke fylde for meget igen.
At skifte til flaske ville på nuværende tidspunkt være okay for mig, men vores datter virker glad for brystet og nægter tit at tage flaske. Vi har de seneste dage forsøgt, at få hende til at godtage flasken ved at skifte til et mærke, hun godt ville drikke tidligere, putte lidt sukker i (et råd vi har set dig give) og prøve vælling sutter, hvor hun ikke skal arbejde så hårdt. Vi får hende max til at tage 100 ml. efter mindst to timer uden mad, hvilket tager ca. 20 minutter.
Vi bruger mange ressourcer på alt dette, idet det er en dårlig spiral, hvor jeg ikke får søvn, ikke har mælk til vores datter, vores datter ikke virker mæt i lang tid og sover dårligt og derved påvirker min søvn meget. Så vi håber, at du kan hjælpe os med at samle trådene i vores forsøg på at få en hverdag med mere overskud.
Mvh
Den trætte mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.