Brev:

Stadig for urolig til at falde i søvn

---

Kære Helen

Tak for dit råd vedr hjælp til at få vores datter til at sove. Du foreslog 1) en kugledyne og 2) "gå-til-og-fra-metoden". Vi har brug for lidt opfølgende og uddybende råd og skriver derfor igen.

Vi har ikke prøvet kugledynen, da det simpelthen er for varmt lige nu til at sove med dyne.

Vi har derimod prøvet gå-til-og-fra med svingende succes. Vi er kommet dertil nu, hvor hun falder i søvn uden at vi skal holde hende nede men det tager nu endnu længere tid (1½ time) og hun lægger sig først ned, når hun har grædt tilstrækkelig længe (måske højst 1 minut men det føles som meget længe). Enten fordi hun har smidt sutterne på gulvet og vi ikke lige samler dem op eller fordi vi har været for længe væk.

Jeg oplever, at hun bliver endnu mere urolig, når jeg går til og fra eller blot står i rummet og laver noget praktisk. Hun ligger helt tydeligt og holder vagt for hvornår jeg igen forlader hende eller bevæger mig, for så at springe op når jeg gør. Men hvis jeg så sætter mig ved siden af, begynder hun på det gamle med at ligge og holde sig i bevægelse for at holde sig vågen. Ofte storgriner hun når jeg kommer tilbage til rummet eller hvis jeg lægger hende ned i sengen.

Jeg ved du siger, at du ikke bryder dig om metoden med at sidde ved siden af og læse og jeg forstår godt hvorfor. Især fordi man jo er nødt til ...

---

---

... at ignorere hende lidt for at undgå at svare på alle hendes tilnærmelser for at signalere at det er nat og ikke sjovt længere. Men lige nu ender det alligevel altid med, at vi sidder ved siden af sengen når hun falder i søvn. Og er det så bedre, at vi bare sidder og glor ud i luften? Vi taler jo stadig beroligende til hende undervejs. Hvis man sidder og læser kan det måske ennda ende med at blive lidt rart for en selv?

Jeg synes det er ufedt at hun SKAL græde før hun kan falde i søvn og jeg er frustreret over, at jeg ikke længere aner hvad jeg skal stille op. Jeg vader frem og tilbage, ordner metervis af vasketøj og hun bliver bare mere og mere urolig for til sidst at begynde at græde. Det er nærmest blevet en besættelse for hende, at hun skal igennem sit tonserritual for at kunne falde i søvn, for hun er ellers træt og afslappet når vi går igang.

Ja, vi har godt nok været i sommerhus en uge og ja, vi skal flytte om 2 uger. Og jeg ved godt, at man ikke skal ændre vaner, når man er igang med store forandringer i livet. Men situationen er bare så uholdbar, at vi er nødt til at gøre noget nu, alligevel.

Har du atter et råd til, hvordan vi kommer videre i henhold til dine første anbefalinger. Hvordan kommer vi ud af "tonser-besættelsen" og hvordan løser vi det, at sidde ved siden af uden at signalere ligegyldighed?

Hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---