Annonce

Annonce

Svar: Stadig for urolig til at falde i søvn


20. juli 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Jeg er helt enig med dig i at der skal ske en ændring hos jer og det er utrolig vigtigt at I lytter til jeres datter og de signaler hun sender.

Du har fuldstændig ret i, at de metoder I forsøger jer med ikke virker og derfor skal de ikke bruges. Jeres datter har simpelthen brug for at I sidder hos hende og viser jer tilgengængelige, betrygger og beroliger, når hun skal sove og så er det naturligvis sådan I skal gøre.

Børn der klynger sig, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre forældrene i at gå, rejser sig ved tremmerne i sengen, strækker armene op "gå ikke fra mig!" osv. udtrykker smerte og det skal man lytte til. Det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Børn er ikke udspekulerede og derfor bruger hun ikke gråd for at manipulere jer til at gøre noget forkert, hvis du forstår hvad jeg mener. Så hvis hun græder og tydeligt har brug for at have jer hos sig, så er det ikke udtryk for at hun ønsker at få sin vilje eller at I forkæler hende, når I reagerer på hendes gråd, men bare et udtryk for at hun har et behov som hun skal have hjælp til at løse.

Her er man nødt til at sidde hos hende, tale stille, synge en sang, berolige og betrygge og måske er man nødt til at tage hende op, for at få hende rolig og så derefter igen forsøge at putte hende.

I skal naturligvis sikre jer at ...


Annonce

... putte tidspunktet er rigtigt, for ingen kan sove på kommando og det lyder umiddelbart som om at lillepigen puttes før hun egentlig er parat.

I skal regne med at hun har behov for kun at sove en lur dagligt, en middagslur på 2 timer som ofte vil ligge mellem kl. 12-14 og så skal hun i seng ca kl. 20 og forventes at sove til ca kl. 7 - altså ca 11 timers nattesøvn. Hvis hun sover længere skal hun senere i seng, hvis hun vågner tidligere, skal hun lidt tidligere i seng ...

Hun skal have mad nok i løbet af dagen og hun må meget gerne få et godnatmåltid, som et del af hendes putteritual. Det kan være en godnatgrød med et glas mælk til eller det kan være en grovbolle, en banan eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun skal have en godnathistorie og I kan evt. starte med at lade hende sidde hos jer imens der læses lidt og hun falder til ro rent fysisk. Herefter kan I prøve at putte hende i seng og så læse videre, imens I er der og hun atter slapper af. Evt. synge en lille godnatsang, tale lidt beroligende til hende, sidde der, holde hende i hånde osv. I må gerne sidde hos hende, bare være der og hjælper det jer at du sidder og læser så er det naturligvis også helt okay, så længe du er bevidst om at du stadig skal reagere på hendes signaler og ikke må virke 'mærkelig' i din opførsel, men netop skal virke tryg og beroligende, så hun spejler sig i dette og falder i søvn.

Hvis hun oplever at du virker mærkelig, så vil hun ikke kunne sove så vil hun ligge og holde op med dig og vil naturligt ikke kunne slappe af :)

Rigtig meget held og lykke :)

- Også med flytning mv. Det lyder som om at der sker en del hos jer de næste par uger ...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce