Annonce

Annonce

Brev:

Søvn i et-års alderen


21. juli 2010

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Søvn i et-års alderen

Hej Helen,

Jeg læste for et par dage siden et svar du skrev til en omkring barnets søvn ved 13-14 måneders alderen. Du skrev bl.a. at de kan have svært ved at falde til ro om aftenen og har måske brug for nære kontakt, og det kan jeg godt genkende på vores datter.

Hun er 13½ måned gammel - for det meste meget glad, aktiv, undersøger alt og virkelig overvåger alt hvad der foregår omkring hende. Hun begyndte at gå da hun var knap 11 måneder, og går nu så fint over det hele. Hun vil helst gå selv, med mindre hun er træt og så vil hun bæres. Hun aber efter alt hvad vi siger og gør, og det er bare så sjovt at se. Hun trives i dagpleje og elsker at lege med eller bare iagttage de andre børn og hun er gerne med der hvor det sker. Hun er også begyndt at kravle op på ting - store sten, solvognen osv. Men hun kan også godt sidde stille og koncentrere sig om legetøj, en bog, noget på fjernsyn og forleden dag malede vi et billede for første gang med fingermailing :)

Men spørgsmålet drejer sig om søvn behov og hvordan vi kommer videre fra hvor vi er lige nu. Hun har altid sovet godt - og siden hun var 2-3 mdr har hun sovet igennem for det meste. For nylig var hendes rutine at hun sov fra kl. 20-6.30, og så fik hun en lur på ca. en time fra ca. kl. 8-9 i dagpleje og så kom hun ud og sov igen fra ca. kl. 11.45-15.00 Den lange middagslur kunne vare mellem 2-3 timer, men meget sjældent mindre.

Men det sidste 1-2 uger er hun begyndt at ændre på søvn rutinen. Hun kunne så fint lægges ned til at sove ...


Annonce

... selv i egen seng på eget værelse, men nu græder hun helt ulykkelig selv om vi prøver at gøre sengen/soveværelset hyggeligt. Derfor har vi en periode valgt at lade hende falde i søvn i armhulen i vores seng og så flytte hende hvor hun så sover hele natten.

Problemet er at det kan stadigvæk tage op til 2-2½ time før hun sover, selv om vi holder en hånd på hendes mave så hun ikke vender om og rejser sig op. Hun ligger bare helt roligt og kigger på os/loftet, osv. I mandags kunne jeg godt ligge hende til at sove i egen seng uden at hun var helt ulykkelig, men det tog 50 minutter. Det var dog bedre end ingenting og troede at det ville være nemmere i går, men det var det ikke.

Hendes lure om dagen er også blevet betydelig kortere. I går ville hun slet ikke sove ved den første lur selv om DP-mor prøvede to gange at lægge hende i barnevognen og til middag sov hun kun 1½ time.

Så hun er gået fra at sove ca. 13-14 timer om dagen til kun at sove 9-12 timer. Man kan tydelig se at hun er træt, men sover ikke længere eller ikke vil i seng. Hun spiser og drikker fint, og er ellers glad det meste af dagen. I går var hun meget pylret, men sikkert på grund af at hun var træt. Vi prøvede at gå tidlig i seng med hende, men det hjalp heller ikke... det tog bare endnu længere tid for hende at falde i søvn.

Hvordan kommer vi bedst videre? Er det tid til at hun kun får 1 lur om dagen, eller skal vi stadigvæk prøve med 2 lure selv om hun på nogen dage ikke vil sove den første?

Med venlig hilsen,
Michelle

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce