Svar: Min søn kan ikke sove
Kære Jeanette
Da I står tidligt op hjemme hos jer og dagen normalt starter allerede kl. 6, så vil det være naturligt at din dreng har brug for en middagslur. Dertil kommer at fleste børn stadig i 2 års alderen naturligt har brug for en middagslur, men måske skal din dreng ikke sove 2 timer - måske vil en enkelt time være fint, netop for at han så også er lettere at putte om aftenen. På den måde får han både det afbræk midt på dagen, som han nok har brug for og samtidig sover han ikke alt for meget og kan stadig puttes sammen med sine ældre søskende.
De fleste børn vil først i 3 års alderen springe middagsluren over, men nogle gør før. Det kan derfor godt være at I nogle dage fint vil kunne springe den over og andre dage ikke kan. Igen afhænger det helt af hvor lang en nattesøvn han har taget. Det er klart at de dage, hvor han står tidligt op og kommer i seng i ordentlig tid, vil han naturligt ikke behøve sove så meget om dagen, som de dage, hvor han står tidligt op og kommer sent i seng. Der vil også være dage, hvor han sover længere om morgenen og derfor kan springe luren helt over og den fleksibilitet lyder det som om at I ...
... er nødt til at have lige nu.
De fleste 2 årige har brug for at sove ca 13 timer i døgnet, hvor et barn på 3 år kan nøjes med 12 timer - dette er gennemsnitlige tal, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Men det kan give dig en idé om, hvad behovet er. Måske hører din dreng til dem, der sover lidt mindre end gennemsnittet lige nu, så vil det måske være fint for ham at sove fra kl. 20 til 06 og så bibeholde en middagslur på 2 timer ...
Der er også forskel på om han vågner af sig selv om morgenen eller om han bliver vækket. Hvis han får lov til at vågne af sig selv, når han er udhvilet, så behøver han sandsynligvis ikke så lang en middaglur og kan evt. springe den over nogle dag - men hvis han vækkes og dermed ikke selv regulerer sit behov for at vågne, så vil han naturligt have mere brug for en middagslur. Så når I ikke oplever problemerne så meget i weekender og i ferier, så er det måske fordi han der får lov til at sove, til han vågner. Men når dagplejen oplever at han har behov, så er det måske fordi han vækkes i hverdagene ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

