Svar: Madsituationen
Kære Linette
Med den alder din dreng har nu så kan han spise det samme som den øvrige familie og det skal han tilbydes.
Han har stadig brug for mange måltider i løbet af en dag og det er vigtigt at han tilbydes dette - både fordi det er med til at holde hans blodsukker stabilt og sikre ham energi nok i løbet af dagen, men også fordi du får en naturlig ro i dig selv, så når han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt til det næste. Når der ikke går mere end 1½-2 timer imellem at han ofte tilbydes noget at spise, så vil han på en eller anden måde få lidt.
En dagsplan til en dreng på et år ser således ud:
Morgen: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, ½ hårdkogt æg osv. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag: En portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, revne æbler, mysli eller hvad I nu kan finde på, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
Før aftensmad: En tallerken med lidt grønt, - ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, agurk, tomat eller lignende, vand af kop.
Aften: Det samme som I spiser, risretter, pastaretter, milde fiskeretter, retter med hakket kød. Gerne med sovs til. Han kan spise stort set alt. Letmælk af kop.
Kan suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet
Flaske og puttes til natten.
Som du kan se indgår der mange måltider i løbet af dagen og det kan umiddelbart se ud af meget. Det er her vigtigt at du ...
... ikke giver ham store mængder. Får han meget af gangen, vil han naturligt ikke kunne overskue det og vil skubbe tallerkenen væk.
En bolle kan således være 5 hapsere eller 1/4 bolle at sidde med selv og bide i og så kan han få lidt frugt og bær at bide i. En portion tykmælk er måske kun ½ dl. til at begynde med og så igen suppleret med lidt brødhapsere og frugt/bær.
Til frokost og aften er det igen vigtigt at han får variation - du skal ikke fokusere på mængden, det er fint hvis han spiser en enkelt kartoffel moset med lidt sovs og ½ frikadelle. Det du lige nu skal have fokus på er at han igen begynder at forbinde det at spise med noget hyggeligt og rart.
Tag ham over til dig og lad ham evt. spise fra dit skød, lad ham også smage fra din tallerken. Eller - sæt ham ned fra bordet, når han har været med og spist lidt og giv ham en pause.
Når han igen viser interesse, så hold fast i at han skal sidde ved bordet når han spiser - han skal ikke længere kunne få mad imens han leger, alle måltider skal indtages ved bordet, der gælder samme regler for den ældste som for den yngste :)
Når han bliver hysterisk ved bordet, så må du prøve at finde ud af hvad det handler om. Vil han selv spise, vil han have hjælp af dig, vil han sidde hos dig eller vil han ned. Og så må du prøve at agere hensigtsmæssigt i forhold til dette, selvom det er svært, så du både anerkender ham, hans selvstændighed og egen vilje, men også holder fast i at der er visse regler omkring måltiderne, som man er nødt til at overholde.
Det er svært, jeg ved det godt, men prøv :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

