Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at sige farvel


23. juli 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Hvor er det dejligt at høre fra dig igen, det lyder som om at I har det rigtig godt og et stort tillykke med at I nu har fået en lillesøster :) To skønne piger, hvad mere kan man ønske sig ...

Der er ingen tvivl om at Rebekka reagerer på at være blevet storesøster og det lyder som om at I tackler det rigtig fint. Det er super dejligt, at I har mulighed for at have "dig og mig-dag" en gang imellem og kan starte dagen mere roligt og hente hende lidt tidligere, samt give hende en fridag en gang imellem. Det er ligesom det skal være :)

Hun har godt af at komme af sted, for et eller andet sted er det også et frirum for hende at komme i børnehave. Hjemme skal hun bruge en masse ressourcer på at finde sin nye rolle i familien, finde ud af at være den ældste og skulle dele mor og far med lillesøster. Men i børnehaven kan hun være sig selv, hun glider ind mellem de andre børn som hun plejer, i børnehaven er ingenting ændret.

Samtidig vil det at være hjemme en gang imellem også vise hende, at det faktisk kan være lidt kedeligt. I kan ikke rigtig lege, hun skal vente på at det bliver hendes tur og man kan ikke tage nogen steder for "nu skal lillesøster have mad" eller noget andet. På den måde er det godt at Rebekka både er i børnehave og også er derhjemme, for hun har brug for begge verdener :)

At det er svært at sige farvel, handler naturligvis om at hun ved at I er sammen med lillesøster og føler et lille stik i hjertet, når hun så ikke skal være med til at dele denne hygge, være en del af det I har sammen. Det er en usikkerhed omkring, hvorvidt pladsen i mors hjerte stadig er ligeså stor som den hele tiden har været, nu hvor der er kommet en konkurrent ind i billedet.

Rebekka har derfor rigtig meget brug for at vide at I stadig er der 100 pct for hende og også for at vide, hvad der gør hende til noget specielt. Hun må ikke tvivle på at I elsker hende, hun skal vide at I elsker hende netop fordi hun er den hun er. Det at føle at man har værdi, det at føle at der i mors hjerte er en ganske særlig plads til en, fordi man er den man er - det giver selvværd og har man selvværd, så kan man klare rigtig meget også at man skal være adskilt fra sine forældre i nogle timer ...

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid ...


Annonce

... til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan I læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. I finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ud over fokus på selvværd og give hende troen og følelsen af at hun stadig er noget helt særligt, så er det også vigtigt at medtænke oldemors død og det faktum at Rebekka nu godt kan begynde at spekulere over, de større spørgsmål i livet. Hvad sker der egentlig når man dør, hvor kommer man hen? Hun hører meget og hører også mange ting, som hun ikke forstår og hun kan godt være bange for at miste jer.

Det er jo et eller andet sted en reel angst, som I er nødt til at anerkende. Men samtidig skal I naturligvis holde fast i at I kommer igen og at I savner hende ligeså meget som hun savner her, når I ikke er sammen.

Jeg har en kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når I skal være adskilt og når jeres datter bliver ked af det og savner jer, så kan hun mærke på stenen i lommen og via den magiske sten vil du så kunne mærke at hun tænker på dig. En sådan lille magisk sten eller noget andet (en stor plastik-diamant - hvad hun nu synes kunne være noget ganske særligt) kunne måske hjælpe jer ... bare en tanke.

Det er normalt at børn i perioder er mere klyngende og tryghedssøgende og kan have separationsproblemer. Børn med separationsangst vil ofte være bekymret for om der skal ske dem eller deres forældre noget slemt - og det er som sagt okay i perioder. Men det er vigtigt at barnets bekymringer ikke bliver vedvarende og overdrevne. Hos jer er der flere ting (storesøsterrolle og oldemors død) der naturligt lige nu påvirker Rebekka, så jeg synes I skal se tiden an.

Jeg håber at I her har fået lidt råd med på vejen, fortsat held og lykke med hende - ja med dem begge :)

Rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce