Svar: Langer ud efter ansigtet
Hej med dig
Det er helt naturligt at jeres dreng langer ud efter jeres ansigt, nogle gange gør han det i sjov, fordi han ser og oplever en reaktion fra jer. Andre gange gør han det, fordi han gerne vil røre jer, kærtegne jer, men endnu ikke kan styre sine bevægelser.
Han gør det ikke for at være ond eller bevidst skade jer, det er for ham kun sjov eller venligt ment. Derfor er det også vigtigt ikke at gøre for stort et nummer ud af det, for så risikerer I at han forstærker sin lyst til at gøre det igen og igen.
Det bedste I kan gøre er at aflede ham, ligger han i jeres favn, så sæt ham op, så han ikke på samme måde kan komme til det. I kan også gribe hans hånd og lege at I bider I hans fingre eller I kan kilde ham, så han oplever opmærksomheden på en anden måde, en bedre måde. Netop ved kildeture vil han jo få den fysiske kontakt og nærhed som han ...
... søger, men som han endnu ikke forstår at give eller bede direkte om :)
Hvis I på et tidspunkt oplever at han direkte slår ud efter jer bevidst, fordi I har sagt nej og han så bliver vred, så er løsningen at sætte ham fra jer, så I sammen med jeres nej lader en handling følge med. Det hjælper ham til at huske at det han gjorde her var forkert. Men lige nu lyder det ikke til at være i vrede, men snarere en leg eller en måde at få kontakt og her er det vigtigt at I afleder ham og får ham give kontakten på en bedre og mere hensigtsmæssig måde.
Når han er samme med jeres kat, skal I vise ham hvordan, lære ham at ae katten og være god ved den. Hvis han ikke kan finde ud af dette, så skal han ikke sættes sammen med katten, eller katten skal have mulighed for at gå sin vej, for så er han for lille endnu :)
Rigtig meget held og lykke!
Fortsat god sommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

