Annonce

Annonce

Brev:

Datter vågner konstant


25. juli 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Datter vågner konstant

Kære Helen.

Vi har en dejlig, glad datter, som om dagen og aftenen er det fredeligste, gladeste lille væsen, som aldrig græder, aldrig er utilfreds, viser tegn på ubehag eller andet. Hun bliver kun lidst pjevset hvis hun er træt, og hun "siger da også fra" hvis der er noget hun ikke vil, men generelt er hun simpelthen så glad og nem - hun er vidunderlig!.

MEN: På det seneste - i de sidste 3 ugers tid - har vi næsten ikke sovet hjemme hos os. Hun vågner KONSTANT om natten.
Hun sover for det meste omkring kl.20 om aftenen, der er ingen problemer med at falde i søvn, hun får godnatsang og bliver aet og falder nemt i søvn. Men der går måske kun 2 timer, så "kører showet" med små-gråd og halv-opvågnen, som kører med ca.1 times interval indtil ved 7-tiden om morgenen hvor hun er helt vågen.

Hendes kost har fra hun blev født til hun blev 4,5 måned cirka, bestået af amning ca.3 gange om dagen + supplerende flaske med Modermælkerstatning - det. Hun blev simpelthen ikke mæt af min mælk, så vi var nødt til at give supplerende flaske, hvilket har fungeret rigtig fint. Hun har fået forskellige modermælkserstanings-mærker, hun har spist det både opvarmet og køligere her i varmen, og hun spiser lystigt ALT man serverer for hende, og har fine våde bleer, normal afføring osv. og virker aldrig plaget af ondt i maven eller andet.

Da hun blev 4 måneder gammel begyndte vi så småt at give hende grød om morgenen, byggede lidt på og gav også om aftenen, og nu som 5 måneder og 19 dage gammel, får hun grød (majs, quinoa, ris eller hirse) frugtmos ( banan,æble og/ eller pære) grøntsagsmos (kartoffel, gulerød, squash, sød kartoffel og/eller avocado), 3 gange om dagen, og hun spiser lystigt alt, ligesom hun får lidt vand efter ske-mad og også drikker fint af modermælkerstatningen om dagen - dog nok kun ca.det der svarer til 400 ml.+ det lille smule vand hun får efter grød/mos. Hun får ske-mad - det der svarer til ca. 5 decileter mål i alt om dagen.

Hun begyndte at afvise at få bryst, da vi begyndte med ske-mad, så til sidst måtte jeg opgive at amme, da hun blev decideret hysterisk, så snart jeg lagde hende på siden for at amme. Smerteligt at måtte holde op, men hun VILLE ikke ligge ned, når hun er vågen vil ...


Annonce

... hun generelt sidde op hos en voksen, eller ligge på maven og lege. Hun har i en måned kunnet rulle fra ryg til mave helt selv, og hun er også begyndt at kunne komme lidt omrking/småkravle lidt, hun kan ihvertfald "mave sig" godt rundt.

Hun er glad, griner, leger og er fantastisk hele dagen. Sover også morgenlur - ca.1 time - formiddagslur, - ca.2 timer - og en eftermiddags-lur på ca. 1 time.

Kort sagt: Vi synes generelt hun er/må være det nemmeste barn i verden!.. BORTSET fra nætterne de seneste 3 ugers tid. Hun vågner KONSTANT.

Hun sover inde hos os i en lille seng, hun er blevet for lang til liften. Hun er 68 cm lang og vejer ca.7.200 gram.

Når hun "vågner" - for hun er ikke engang rigtig vågen - smågræder hun, drejer sig irriteret til den ene eller den anden side.

Vi har prøvet at afvente og se om hun bliver ved, hvis man bare venter lidt - det gør hun, hun drejer/ruller sig faktisk helt rundt på maven og virker forvirret over det og små-græder endnu mere. Vi har prøvet at vugge hende lidt, tage hende op i vores arme og forsøge at lulle hende i søvn, vi har prøvet med sut, som hun blot spytter ud (hun gider generelt slet ikke en sut, hun spytter den altid ud) vi har lagt hende tæt ind til vores krop, lagt hende imellem os - INTET af det virker. Det ENESTE der virker er at hun får stukket en flaske ned til sig, som hun drikker ca.20-30 ml af - og derefter STRAKS falder i søvn igen. Men det skal gøres 7-12 gange i tidsintervallet 20-07 og det er fuldkommen opslidende!

Inden alt dette, var det ikke hedebølge, hun var netop kommet ind i en rytme med aftensgrød + flaske ca.100 ml.og hun sov uforstyrret fra ca.21-06.30 dagen efter med kun 1 opvågning ca. kl.02.30, hvilket jo var vidunderligt.

Men nu bliver vi - og hun - hevet ud af vores søvn hver time.
HVAD gør vi?

Jeg har forsøgt at tale med vores sundhedsplejerske, som blot siger at det nok er varmen, og at vi må se tiden an, men nu er der gået 3 uger og vi er snart desperate!

Jeg tænker hun måske er så tørstig om natten, fordi hun ikke får nok væske om dagen, og at vi måske giver hende for MEGET ske-mad allerede og hun derfor ikke drikker nok om dagen, eller?
HJÆLP!

De kærligste hilsner
Pia, Fabio og lille Lua

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce