Svar: Komælk
Kære Bassens mor
Din dreng behøver ikke få komælk selvom han nu er blevet 9 måneder, i mange lande venter man med at tilbyde børn komælk til efter 1 års alderen.
Når vi i Danmark siger at komælk efter 9 måneders alderen kan udgøre en større del af barnets indtag, så er det fordi vi prioriterer at børn fra denne alder, spiser så meget familiemad som muligt. Det vil sige at han gerne må få surmælksprodukter, sovs, dressinger, ost osv. som naturligt kan indgå i den mad vi andre spiser og som vi så alle sammen kan spise.
Han har brug for at få ca 500ml mælk dagligt, heraf ca 400ml mme, så hans jernbehov er dækket ind til 1 års alderen. Det vil sige at der er godt 100ml mælk tilbage at bruge af, som du så kan give som yoghurt, sovs, mælk af kop osv. Han må naturligvis nogle dage gerne få lidt mere, der sker ikke noget ved at han spiser en stor portion yoghurt en dag, så han måske samlet når op på 600ml men det er vigtigt at han ikke får for meget mælk. Den ½ liter som anbefales sikrer ham kalk osv. og er vigtigt for ham, men får han for meget tager det pladsen op for mere sufficient mad.
En neutral sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 med 3,5% fedtindhold er bedst at give og så selv søde med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Det fungerer bedst som mellemmåltid og kan med fordel ...
... gives eftermiddag, fordi det mætter lidt men ikke så meget, at det fjerner appetitten fra aftensmaden.
Som morgenmad er grød stadig det bedste og her kan du give havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød - ved sidstnævnte kan du mikse forskellige flager og gryn, som du synes.
Når det anbefales at starte med grød, fordi det giver en god mæthed op af formiddagen. Dertil kommer at grød er meget sundt. Tidligere mente man, at det var kostfibrene i fuldkorns produkterne, der var sunde, men nu er man blevet opmærksom på, at den fulde sundhedsmæssige effekt kun opnås, hvis hele kornet er med. Når man spiser grød, så får man både skaldelen og kimen med og det har sundhedsfremmende effekter.
Det er helt okay at holde en pause med grød et par dage og så servere det igen. Det er naturligvis vigtigt at han spiser sin morgenmad, så hvis han ikke vil have grøden, så er et surmælksprodukt et fint alternativ. De dage, hvor han så starter dagen med et mælkeprodukt, skal du så være opmærksom på at han måske vil være mere sulten om formiddagen og der så vil have glæde af at få et lidt større mellemmåltid. Det kunne så være en grahams eller havregrynsbolle - du finder en opskrift på havregrynsboller i babykøkkenet her på siden :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke. Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

