Brev:
Grædende opvågning

Kære Helen
Min søn på nu 5 1/2 måned har altid "moslet" meget i de tidlige morgentimer inden han vågner. Han vågner normalt kl. 5 senest 6 og har gjort det siden han blev født. Han sover fortsat meget dårligt om natten og vi har mange opvågninger - men det har vi jo prøvet med hans søster også og ved, at der er håb forude om 2 års tid :-)
Da han var helt lille startede han ved 4tiden med at mosle rundt, knirkede, vred sig og pev eller græd, hvis han ikke blev krammet og nusset videre i søvnen, men det gik oftest ok. Jeg afskrev det som, at tarmene startede op ved den tid, og at han ville vokse fra det. Den sidste måneds tid er det dog blevet værre (måske ikke for ham, men mere højlydt for os) og han starter nu senest kl. 5 med at græde højlydt til skrigende i søvne. (Han bruger sut, men den hjælper ikke her.)
Vi har prøvet alt fra at nusse og til at bære vuggende rundt, men det stopper først når han vågner enten af sig selv eller ved at vi vækker ham. Det mærkelige er, at straks han vågner rigtig op stopper det øjeblikkeligt og så er han et stort smil. Jeg ville tro, at han havde ondt eller uro i maven, men så burde det vel ikke forsvinde det sekund han vågner? Hvad pokker er det??? Og hvordan får vi det stoppet?
Han græder nu så højt, at han vækker sin søster, og det hele er bare ret træls, når hele huset er vågne fra kl. 5 - især fordi vi jo ikke får mere end maks 1,5-2 timer i træk om natten, men også fordi det er synd for søster, der kun lige er fyldt 2 år, og som nærmest allerede er træt igen, når vi afleverer hende i vuggestue. ...
...
Han er startet langsomt op på grød allerede da han fyldte 4 1/2 mdr på råd fra sp, pga de dårlige nætter. Jeg ville ellers gerne have ventet. Han havde lynhurtigt helt fast afføring og får derfor nu en lille smule af det der afføringsmiddel (maks 5 ml om dagen) og det går fint. Han har afføring 1-2 gange om dagen og presser da for at komme af med det, men er ikke ked af det overhoved, når det sker.
Det går langsomt fremad med maden og pt spiser han helst kun køberisgrød og frugtmos - får kun et par skefulde grøntsagsmos i ham om dagen. Han spiser måske maks 1,5 dl mad i løbet af en hel dag og ammes ellers fuldt ud. Det er lidt træls, men det var vi jo også igennem med søster, så vi tager det roligt for her med nr. 2 har vi jo lært, at det kommer :-)
Amningerne går fint, og vi har det i det hele taget rigtig godt på trods af den manglende søvn. Han lægges til natten ved 19-20tiden afhængig af sidste lur (vi arbejder på at få ham til at falde i søvn af sig selv og det går op og ned) med en flaske vælling - også råd fra sp for at se om det hjælper på nætterne, men det har vi gjort i en uge nu, og det gør ingen forskel. Det syntes heller ikke at have gjort morgengråden bedre eller værre.
Han er ellers en super glad dreng, der de sidste uger dog kun har været på arm (tænker han er i tigerspring), og han er ikke super sej til at ligge på maven, men vi træner flittigt med ham.
Du må endelig sige til, hvis du mangler info for at kaste lys over, hvad det er der sker med ham og hvad vi kan gøre for at hjælpe ham.
Med venlig hilsen
Signe
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.