Brev:
Reaktion hos storesøster...
Hej Helen.
Så er lillebror ankommet! En dejlig sag på 3100 g og som allerede vejer 3300, så han er en sulten bette een. Fødslen gik godt.... tror jeg åbnede mig 10 cm på lidt under 5 timer, så det gik faktisk ret hurtigt. Desværre stod hans hoved en smule skævt, så jeg måtte presse i 1,5 time! Det gjorde fandme ondt! :-D
Nu har han været her i 14 dage og Isabella er meget glad for ham. Dog kan vi klart mærke en kæmpe forandring hos hende, da hun pludselig er meget mere sammen med sin far... af praktiske årsager.
Jeg sørger dog for at det er mig der putter og læser, som vi altid har gjort... hygger mig med hende inde i sengen.. spiller computerspil, bygger med lego, tegner og læser og ser tegnefilm ... og det virker til at hjælpe på hendes "uvorenheder".
For det er det der er problemet.... hun er virkelig blevet provokerende.. og jeg ved at hun ikke gør det med vilje (selvom jeg nogen gange kommer i tvivl...), men at det er en reaktion på lillebrors ankomst og at hun ikke er sammen med mig så meget som før.
Men hvordan tackler vi det?
Hun griner os op i ansigtet når vi hæver stemmen og fx. siger hun skal lade være med at sparke eller tage sutten fra lillebror (det er OS hun sparker, ikke ham..). Hvis man ikke vidste bedre ville man godt nok tro at hun gjorde det med vilje!
Men er der ellers noget man kan gøre for at støtte hende? Jeg prøver at sige til hende at jeg godt ved at det er svært med en lillebror, men det virker ikke som om hun er enig... eller hun reagerer ihvertfald ikke på det jeg siger.
Vi gør hvad vi kan for at give hende opmærksomhed, og jo... hun blive da lidt mere forkælet her for tiden.... men ikke vanvittigt meget, og ellers sørger jeg for at være så konsekvent som jeg plejer, selvom det godt kan være svært, da lillebror døjer med mavekneb lige omkring hun skal puttes... men det går som regel an.
Også min kæreste, som virkelig er kommet på banen.. men de to skændes HVER dag! Eller.... min kæreste har en anden måde at tackle hende på og det virker bare som om at det er benzin på bålet... men jeg har prøvet at komme med fif, og også prøvet at holde min mund, men .. ja .... de hygger sig da... ...
... men det er med konstante diksussioner... som min kæreste åbenbart gider at tage.
Jeg har en anden måde at tackle det på og har aldrig oplevet hende ligeså strid som nu.. men.... det var jo også før lillebror.
Jeg prøver at sætte ord på hendes følelser, men... ja ... det er sgu svært. Prøver at være der for hende, hun er meget interesseret i at hjælpe med lillebror og får også lov til det.
Det er fx. hendes "job" at give ham sutten. Den ryger så også ind i hendes mund engangimellem...
Men jeg tænker også at det kun er 14 dage siden han kom (føles som flere måneder!! :-))
Hun virker ULTRA klar til at komme i børnehave! Og har også fået plads i den børnehave som vi havde håbet på... men det er først til november.
Hun er ude med sin mormor, sin farmor, leger tit med andre børn... lidt ældre, men også jævnaldrende som hun støver op på legepladsen... og er en meget selvstændig ung dame.
Men hvorfor griner hun os ind i ansigtet og ignorere os, når vi fortæller hende at der noget vi ikke vil have? Er det det der med dårlig opmærksomhed er bedre end ingen? For hun FÅR sgu opmærksomhed! Det gør hun. Både sammen og enkeltvis og sammen med lillebror.
Jeg fortæller min kæreste at det er reaktion. Det trøster ikke helt, kan jeg se.. men det går jo over.
Spørgsmålet er hvornår??? Ved du det?
Bare sådan cirka. :-)
Jeg føler faktisk ikke at hun bliver forsømt eller nogetsomhelst, som jeg havde frygtet under graviditeten. Jeg synes det er lettere end jeg havde troet at have kærlighed og tid til 2 børn (indtil videre.. hahaha) ... og min samvittighed er ren (indtil videre...LOL)
Og det er fordi jeg ved at jeg fordeler sol og vind lige, selvom jeg savner hende frygteligt de dage hvor jeg næsten ikke har set hende, fordi hun "er på tur" .. men mest fordi jeg elsker at være sammen med hende! Vi har simpelthen hygget os så meget i den tid jeg har gået hjemme med hende!!
Og selvfølgelig betyder det også noget mht hendes opførsel nu.
Min plan er at prøve at give hende plads, men stadigvæk skal hun sgu ikke tro at hun får lov til alt.
Men er der andet jeg/vi kan gøre??? eller være opmræksom på?
Kærlig hilsen
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.