Annonce

Annonce

Svar: Brug af sut - 6 mdr.


26. juli 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke Andreæ

Det er helt naturligt at små børn har brug for at sutte for at falde i søvn, de sutter på deres fingre allerede inde i livmoderen og beroliger sig selv netop ved at sutte.

For børn i 6 måneders alderen er det også helt normalt at have brug for en sut eller at sutte på brystet, når de skal sove. Der er derfor ikke noget i vejen for at man ammer sit barn som en del af putteritualet, ligesom der ikke er noget i vejen for at man bruger en sut, som en del af putningen og det barnet forbinder med at skulle sove.

Det der er vigtigt er at barnet ikke bliver så afhængig, at det kun kan sove netop ved at sutte. Man taler om vanebetinget afbrudt søvn hvis barnet har brug for sutten en gang i timen, for at kunne sove videre og det er naturligvis uhensigtsmæssigt.

Du har på et tidspunkt valgt at give din dreng en sut og har indtil nu brugt den til at berolige ham med. Det er ikke alle børn der bruger sut, de vælger den naturligt fra - men din dreng har fået den og har været glad for den og derfor er det naturligt at han protesterer og bliver rigtigt ked af det, når du nu fjerner den fra den ene dag til den anden.

Du skal naturligvis overveje hvorfor du har valgt at han skulle have sut, hvorfor du nu vælger at fjerne den og så også medtænke, hvad hans egentlige behov er. Hvis han har et meget stort suttebehov, så risikerer du jo at han begynder at sutte på tommelfinger i stedet og det kan være langt mere problematisk end at give ham sutten ...

Jeg synes derfor et eller andet sted, at du skal give ham sutten at falde i søvn med, give ham roen og lige lade ham slappe af og forbinde det at sove med noget trygt og dejligt. Når han så sover tungt, så slappes alle musklerne i kroppen også kæbemuskulaturen og sutten ryger ud. Når han så sover let, så bliver han bevidst om at han ikke har sutten - og her er det så vigtigt at du ikke bare automatisk putter den i munden på ham hver gang, men i stedet prøver at hjælpe ham videre i ...


Annonce

... søvnen uden at have den i munden.

Du hjælper ham ved at kærtegne ham, tale beroligende til ham, bruge nogle af de små ord som du normalt bruger når du trøster ham som "sssåå", "sssyyy" eller lignende og så hjælper du ham også med stillingsskift. For børn i din drengs alder vil naturligt få lagt sig i stillinger om natten, som de ikke selv kan komme væk fra og her er det super vigtigt at du hjælper ham med at blive lagt rigtigt igen, holder dine hænder beroligende på ham, hjælper ham dynen på som han har sparket af osv. og på den måde får ham lullet i søvn.

På sigt, vil han motorisk selv kunne finde roen, finde en god stilling at ligge i og komme videre i søvnen og på den måde er det en god idé at hjælpe ham nu. Det er en måde at berolige ham på, hvor han på sigt bliver mere selvhjulpen - hvor sutten er noget der kan kræve din indsats flere gange om natten :) På et tidspunkt vil han naturligvis også selv kunne finde den i søvne, men det vil tage lidt længere tid ...

Så hvorfor ikke lade ham få sin sut, når han nu er så glad for den og den er introduceret og så stille og roligt få indført nye rutiner i løbet af natten. Det er en balance imellem at give ham det han har brug for - sutte for at finde roen - og ikke få skabt dårlige vaner på sig - derfor finde en ny måde at få ham videre i søvnen på.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Børn der får sut at falde i søvn på og derefter sover trygt og roligt videre, har ingen problemer med deres sut og det er fint at lade dem have den.

Vær også opmærksom på at han stadig skal have mælk aften, sen aften og tidlig morgen og her ikke må holdes hen med en sut eller holdes hen med kærtegn osv. Det er et reelt behov for mælk i denne alder :) Men du kan meget fint på disse tidspunkter give ham mælk, derefter en sut og sutteklud og så putte ham, hvorefter han så sover videre indtil han har brug for mælk igen.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Rigtig god weekend og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce