Brev:
Selvstændighedsfasen - kan man dæmpe, minimere
Hej Helen
Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet til dig. Vores søn er efterhånden blevet knap 21 mdr., og han stortrives! Hans kolik (eller hvad det nu var...) som plagede de første 6-8 måneder af hans liv er forsvundet. Vi er nu begavet med en søn, der løber glad omkring, sover rigtig godt (sov igennem fra han var godt 8 mdr - og dvs. HELE natten, 10-11 timer), spiser godt og er i det hele taget motorisk fremme i skoene. Han taler ikke meget (små 10 ord inkl. dyrelyde - og man skal være forælder for at forstå dem). Men han har vist alt for travlt med at udforske verden til at gide det med at tale. Han forstå udmærket det meste af, hvad vi siger til ham...
Han er i dagpleje, og det er fuldstændig problemfrit. Blev kørt ind på 3 dage! Og vi får at vide, at han er et nemt, kærligt og intelligent barn! Så vi er naturligvis stolte og meget glade :-)
Han er sund og rask. Aldrig haft øreproblemer. Blev ammet til han var 1 år.
Men efter mange fredsommelige måneder er selvstændighedsfasen virkelig slået igennem på det seneste. Temperamentet har jo aldrig fejlet noget. Og et "nej" kan blive efterfulgt af vilde anfald, hvor han skriger og skriger (så han bliver hæs), bliver flitsbue, slår med arme og ben, slår ben og sommetider hovedet i gulvet osv. Han er oftest helt uden for pædagogisk rækkevidde. Men alt det er vist meget "normalt".
Jeg er klar over, at vi skal bevare roen, ikke skælde ud, fortælle ham, at vi er der for ham, når ...
... han er klar, og elsker ham... osv. Jeg har læst din forklaring om den lille hjerne og slåskampene inde i hans hoved :-)
Men jeg synes ærlig talt, at der er mange af de "anfald" efterhånden... og de kan være lange (i dag havde han ét på 45 min. - han blev sur, fordi han ikke kunne åbne en æske rosiner - og mit tilbud om hjælp blev affærdiget). De seneste dage er vi blevet mødt af skrigeture hvert kvarter nærmest, når tingene ikke lige går hans vej. Enten bare driller - eller fordi vi siger nej.
Er der ingen "opdragelses-tricks" til at minimere antallet af de anfald eller er vi nødt til at vente på, at tiden gør det for os? Kan vi ikke gøre noget som helst for at undgå nogle af anfaldene? Vi afleder naturligvis alt, hvad vi kan, men når det ikke hjælper, hvad så? Skal vi så bare vente på, at "anfaldet" er overstået? Pt. er han ikke ligefrem til at tage med i by'n :-)
Imellem hans raseri er han så trallende glad. Leger, griner, krammer og løber syngende rundt!
Det blev lidt langt. Men man vil jo gerne ha' hele baggrunden med, når man skal forklare sig :-)
Et lille ekstraspm. (selvom jeg ved, at du ikke er så glad for dem): Hvor meget tid har han brug for at være sammen med sin mor? Kan det også blive for meget mor? Han er naturligvis også en del sammen med sin far, men han er meget morsyg... og hans mor er meget syg med ham, så sommetider tænker jeg, om han ville ha' godt af lidt mere tid uden mors pylren :-)
Kærlig hilsen
bassens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S