Annonce

Annonce

Svar: Renlighedstræning - 2 år, 6 mdr.


28. juli 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Lars og Natalie

Jeg synes faktisk slet ikke at I skal spørge jeres datter om hun skal tisse eller på potte. I risikerer at hun siger nej og så tisser hun 2 minutter efter ...

Jeg foreslår at I har faste toilettider i stedet, det vil sige tidspunkter, hvor det er normalt at gå på toilettet. Det er det første man gør om morgenen, når man står op, det sidste man gør inden man går i seng, vi tisser inden vi kører op for at handle, går i haven for at lege osv.

I disse situationer skal hun ikke spørges, men i stedet skal I tage hende i hånden og sige "kom skat, vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så gør I det. Det gør hun og det gør I, ikke fordi I træner renlighed, men fordi sådan er det - man tisser af inden man kører op for at handle.

Hun må gerne have ble på, så roses hun for at bleen er tør og kan bruges igen. Og er bleen våd, så var det jo godt at hun havde den på og så skifter I den bare.

Det gør ikke noget om hun sidder på toiletsæde eller på potte, det kan hun gøre som hun selv vil.

Med hensyn til renlighed, så er det vigtigt at hun kan holde sig tør i mindst 3 timer. Hvis hun ikke er i stand til det, så er hun fysiologisk slet ikke parat til at I kan træne renlighed. Det lyder dog umiddelbart til at være ...


Annonce

... tilfældet hos jer og på den måde lyde hun parat :)

Derudover er det sådan at renlighed har 3 faser:

Fase 1. Barnet registrerer at det har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.

Fase 2. Barnet registrerer selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Fase 3. Barnet når at sige til lige inden og løber med hjælp for at nå potte eller toilet i tide.

Det er fint at I de varme dage lader hende løbe uden ble i haven, så hun får lidt opmærksomhed på hvad der foregår og bliver opmærksom på, hvordan det føles, hvad det er for tegn hun skal reagere på, hvornår det er hun skal sige til. Når hun står i haven i et par trusser og pludselig tisser så vil hun naturligt kigge ned, hun vil mærke vandet der løber, måske blive lidt forskrækket over det og I vil kunne sige "nu tisser du og på den måde hjælpe hende til at få en bevidsthed omkring det.

Potten kan stilles i nærheden, så hun hjælpes til at nå det og ellers må I skynde jer ind, når det er tid.

Men ellers er det som sagt en god idé at beholde bleen på og bruge den som et par trusser der hives op og ned - derfor godt også at vælge buksebleer. Og så indføre faste toilettider og ikke spørge men sige "Kom skat ...".

Fortsat held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce