Brev:
Privat pasningsordning
Hej Helen!
Så skal jeg starte med at arbejde. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg gør med lillemanden. Egentlig er jeg hverken interesseret i at sende ham i vuggestue eller dagpleje. Den eneste trøst er, at jeg har fået det arrangeret, så vi kun har brug for pasning ca 20 timer om ugen, hvilket jeg synes er mere end rigeligt for en lille mand, der kun lige er blevet 1 år.
Jeg har prøvet at tænke lidt alternativt for måske at finde en pasningsløsning, der er bedre for lillemanden. I øjeblikket er vi med i en legestue, hvor der også kommer en anden dame. Hun er omkring 40 år og kommer med sin søn på 4 år. Hun har 5 børn som hun har valgt at passe hjemme, - hun er hjemmegående. De 4 fire ældste går i skole nu. Hun bor næsten lige ved siden af os.
Vores kommune giver tilskud til private pasningsordninger, og jeg har derfor tænkt, at det kunne være en mulighed at spørge hende, om hun vil passe lillemanden tre dage om ugen. Hun har tidligere været dagplejemor og er vild med børn. Umiddelbart tror jeg, hun ville nyde at passe ham og samtidig tjene lidt penge på den måde. Jeg er bare i tvivl om, hvad der vil være bedst for lillemanden.
Fordelene ved denne pasningsform vil være: meget opmærksomhed da han er eneste lille barn, færre infektioner (lillemanden døjede sidste vinter med mellemørebetændelser), pasning tæt på hjemmet, han kender legestuerne som han vil fortsætte i, damen har hjertet på rette sted og hun vil gøre alt for, at han skal føle sig tryg hos hende. Altså vigtige fordele!
Det der så gør mig i tvivl er hendes pædagogik, - eller mangel på samme... Jeg ser hende jo sammen med hendes søn i legestuerne og som sagt bor de tæt på os, så ind i mellem ser jeg hende med alle hendes børn. ...
... Hendes stærke side er helt sikkert, at hun er meget kærlig overfor ungerne, - måske er det også den svage side, da hun næsten overbeskytter børnene og de måske bliver sat lidt tilbage.
Også sprogligt er hendes børn ikke blandt de stærkeste, hvilket for mig at se også hænger sammen med hendes eget sprog. Hendes børn bliver for mig at se ikke stimuleret og udfordret så meget som jeg ønsker mig, at mine skal blive. Fx kan hun finde på at sidde og made drengen på 4 år i legestuen... Derudover spiser de meget usundt. Jeg har derfor tænkt, at hvis hun skal passe lillemanden, får han selv madpakke med.
Det skal nævnes, at hvis hun skal passe ham, vil det kun være en kortere periode. Hvis vi har ligeså let ved at blive gravide som vi har haft de andre gange, vil vi meget gerne have en familieforøgelse engang til næste år. Dvs jeg regner med at skulle på barsel måske engang i løbet af foråret, i den forbindelse regner jeg selv med at passe lillemanden og tage i legestue med ham.
Hvis det går som vi ønsker os, vil han derfor nå at blive 3 år inden jeg starter med at arbejde. Når han bliver 3 er planen, at han skal i børnehave. Så der er altså tale om, at han skal passe på nuværende tidspunkt i formentlig omkring et halvt år.
Jeg vil nu frygtelig gerne høre dine tanker om, hvad der er det vigtigste for ham i det halve års tid: en rolig pasningsform med masser af opmærksomhed men uden de store udfordringer og stimulation (måske selve det at blive passet af en anden er udfordring nok i sig selv?) eller dagpleje/vuggestue hvor der måske er en bedre pædagogik men knap så meget tid og opmærksomhed. Som sagt bliver det ca 20 timer om ugen.
Jeg ser fremtil dit svar!
Med venlig hilsen
lillemandens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.