Annonce

Annonce

Svar: Min datter tager ikke på


28. juli 2010

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære M

Som morgenmad er grød det bedste og det kan være havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød.

Som mellemmåltid formiddag vil det være rigtig godt med frugt og bær, frisk som hun selv kan sidde og spise og dertil ½ bolle med smør og ost. Det kan være en købt bolle, men det vil også være rigtig fint med hjemmebagte boller, du kan f.eks. bage havregrynsboller - opskriften finder du i babykøkkenet her på siden.

Som mellemmåltid eftermiddag kan hun også få en bolle, men ved siden af dette også gerne lidt tykmælk med revne æbler, frugtmos, lidt rugbrødsdrys eller lignende. Det er langt at foretrække neutrale produkter og så selv søde med forskellig topping.

Til frokost og aften skal hun have fiberholdigt brød, kød, fisk og grøntsager og det er især vigtigt med kød eller fisk hver dag.

En god måde at få fedt på er via fisk. Fisk indeholder nogle helt essentielle fedtsyrer som vi ikke kan få andre steder og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at tilbyde din datter fisk dagligt. Det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej og lignende til frokost og det kan netop være godt med de smørbare typer af fiskepålæg, fordi hun så ikke kan tage pålægget af brøddet. I må også meget gerne spise rødspætter, ...


Annonce

... laks, torsk eller andet til aftensmaden - fiskefrikadeller er også gode - og giv hende gerne en klat remoulade eller sovs til.

Ud over fedt, så er det som sagt også vigtigt at hun får proteiner. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende. Det kan hun også få til frokost en gang imellem.

Det er helt fint at hun gerne vil spise selv, netop frikadelle (kød eller fiskedeller), rejer, muslinger, pølse, fiskefilet osv. kan spises i stykker sammen med netop æg, pasta, brød og kogte grøntsager. Udgangspunktet er jeres mad og gerne mad med sovs!


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg synes ikke I skal give hende usunde fødevarer for at få ekstra kalorier i hende, jeg synes I skal forsøge at sammensætte hendes kost, så hun får varierede fedtstoffer og proteiner. Hendes grød bør laves med sødmælk og fedtstof, så den er energiberiget og hun bør som sagt få grød om morgenen - også gerne som godnatmåltid.

Hun må gerne få ostehaps, men giv hende også andre former for ost, skåret i stænger eller stykker :)

Håber at ovenstående sammen med tidligere sendt plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce