Svar: Græder og presser hver formiddag
Kære Rikke
Tillykke med lillebror :)
Det lyder som om at du har meget mælk og det er naturligt at din mælkemængde især er stor om morgenen. Du fortæller at når han spiser hos dig i løbet af formiddagen, så lyder det som en teenager der tømmer en mælkekarton i et hug ...
Du fortæller også at han resten af dagen ikke har nogen problemer. Her spiser han umiddelbart mere roligt, din mælkemængde er naturligt også lidt mere nedsat og jeg tænker derfor at der naturligt må være en sammenhæng mellem måden han spiser på, hans mælkeindtag og de problemer I oplever først på dagen.
Alt efter hvor mange timer der går om natten og inden du ammer tidlig morgen, så kunne du prøve at indføre en ekstra amning f.eks. netop tidlig morgen, for at se om det ikke kunne lette lidt. Du kan også gøre det, at du starter med at amme fra et bryst imens I ligger i sengen, stå op, lade dagen starte, skifte ham osv. og så amme fra modsatte bryst inden han skal sove igen. Så du får givet ham fra begge bryster, men også får lidt pause imellem, så han ikke overfyldes.
Brug af forskellige ammestillinger er også godt og faktisk kan det her være nødvendigt og en fordel at du ligger dig på ryggen og ammer ham sådan, fordi tyngdekraften naturligt vil gøre at brystet ...
... flades ud og mælken ikke kan løbe så hurtigt til ham, hvis han skal spise på den måde ... Det kan faktisk virke for nogen netop når mælkemængden er så stor at barnet næsten kløjs i det.
Der sker jo også ofte det, at når mælken strømmer til, så sker det med så stor fart at han er nødt til at slippe for at nå at trække vejret og der sluger han så en del luft, som så skal igennem systemet og kan give maveproblemer.
Det kan også være en mulighed at malke en lille smule ud - ikke særlig meget men så du lige får taget toppen og mælken derefter løber mere roligt til ham. Den udmalkede mælk kan så gemmes til en anden god gang, hvor du måske får behov for den.
Men ellers handler det sandsynligvis om at du lige nu har rigtig godt med mælk og det skal du jo ikke være ked af. Det er bedre at producere lidt for meget end at have for lidt - også selvom det kan give lidt mavekneb i en periode.
Så prøv at se det positive i det, selvom det måske kan være lidt svært når han græder og brysterne spænder :) Han er stadig kun et lille myr og det tager tid for amningen at blive rigtigt etableret, så tiden arbejder også for jer og hans tarme bliver også mere parate stille og roligt ...
Fortsat held og lykke, håber du kan bruge ovenstående lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

