Brev:
Bedre spisning
Kære Helen
Min datter er født 14 uger før tid. Hun er nu 13+ måneder.
Hendes lunger har noget arvæv med lidt vejrtrækningsbesvær til følge, hvilket tidligere har gjort hende stakåndet og træt, men det er i bedring nu. Hun er sen i sin grovmotoriske udvikling, hun kravler endnu ikke og er kun lige i færd med at lære at sætte sig op selv. Og så vejer hun kun 7,5 kilo og er ca. 68 cm (hun følger indtil nu sin egen kurve uden at hale ind på normalområdet). Men i det store hele er hun indtil nu sluppet helskindet gennem et utal af nåleøjer. Hun virker glad, nysgerrig og veltilpas i det daglige.
Jeg har brug for dit gode råd til, hvordan jeg får spisningen til at fungere bedre, så hun bliver glad for det og får den næring, hun har brug for. Hun spiser skemad og en lille smule fingermad, men har aldrig været særlig begejstret for mad. Det er vanskeligt at give hende mad for tiden, da hun meget nemt kløjs i selv små stykker brød og frugt, der ikke er most, og kaster op som følge heraf (lidt eller meget, det sker typisk 2-3 gange om ugen).
Samtidig vil hun nødigt have skemad, da hun vil spise selv med ske - det kan hun bare overhovedet ikke endnu. Hun holder skeen i hånden og kører den rundt i maden, men putter ikke noget i munden selv. Jeg tror ikke, at hun er kræsen som sådan, selvom der klart er enkelte ting hun bedre kan lide end andet - havregrød, pasta med tomatsovs, yoghurt, frugtstænger og kiks.
Hun får tre flasker mme i døgnet, da hun som regel kun tager mellem 80 og 140 ml. ad gangen. Jeg prøver at supplere med sødmælk i en kop, og så får hun vand om natten.
Jeg er på min læges opfordring for nylig begyndt at give hende en knust multivitamin i lidt yoghurt, tidligere har hun fået jerndråber og D-vitamin ...
... hver dag.
Jeg er bange for, at hun ikke får nok - og rigtig - næring, ikke mindst set i lyset af, at hun er lille og gerne skulle begynde at hale ind på vækstkurvens normalområde - og at hun har brug for energi til at udvikle sin motorik. Og hvordan kan jeg mon bedst give hende maden - hun vil selv, men får kun spist noget, hvis jeg putter det i munden på hende.
Hendes rytme ser sådan ud:
6.30 står op, vand i kop.
7.00 Havregrød på 1/2 dl gryn, med frugtmos og mælk rørt i. Spiser sjældent hele portionen.
9.00 Ca. 120 ml. mme i flaske.
9.30 Sover til kl. 11. Tilbydes vand/mælk.
12.00 Frokost, spiser max. 1/4 skive brødhapsere med fx leverpostej, makrel eller flødeost. Suppleres med lidt grønsagsmos, ostebjælke, eller yoghurt.
14.00 Ca. 120 ml. mme i flaske.
14.30 Sover til kl. 15. Tilbydes vand/mælk.
16.00 Tilbydes frugt (spiser det sjældent eller i meget små mængder) og yoghurt/ymer.
17.45 Aftensmad, spiser normalt ca. 100 gr. grøntsag/kød/fisk/sovs, groft moset med gaffel og blender. Hun sidder med, når vi spiser lidt over seks, men vi giver hende mad først, da hun mister interessen for sin egen mad, så snart hun ser vores tallerkner og de andre ting, der står på bordet. Som regel får hun vores mad, andre gange mad fra glas, alt efter hvad menuen står på. Får tilbudt en kiks eller lidt frugt/bær til dessert. Tilbydes mælk fra kop, ca. 1/2 dl.
19.30 Ca. 120 ml. mme i flaske.
20.00 Sover villigt og vågner 1-2 gange inden midnat samt omkring kl. 5. Drikker vand i kop.
Vi tager hende ind til os og hun sover ca. 1 time mere.
Hvordan vurderer du situationen?
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende til at blive glad for mad og spise bedre selv - uden opkastninger?
Med venlig hilsen
Den bekymrede madmor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.