Svar: Vægt og afføring - og frugt
Kære Iben
En tommelfingerregel er at barnet tredobler sin vægt inden for det første år, så hvorvidt de 10,7 kg er okay skal vurderes i forhold til din søns fødselsvægt. Jeg vil dog sige at man ofte også må se på det enkelte barn og børn som ved fødslen vejer fem kg, når som regel ikke op på 15 kg inden for et år, så det vigtige er at barnet trives og følger en kurve, altså ikke pludselig laver et dyk.
Det er naturligt at han ikke tager særlig meget på, når han begynder at bevæge sig mere rundt og som du beskriver ham, så bruger han meget energi. Både af hensyn til dette, men også for at give energi nok til hans hjerne, anbefaler den danske sundhedsstyrelse at børn får tilstrækkeligt med fedstof under et års alderen. Det betyder at man anbefaler at der tilsættes en tsk. fuld fedstof i hjemmalvet grød/mos, også gerne smør eller andet på brødet og gerne sødmælk. De meget 'store' børn kan så gå over til letmælk fra et års alderen.
At noget af maden komme ubearbejdet ud er naturligt. Det skal ikke forhindre dig i fortsat at tilbyde ham, du må gå ud fra at kroppen tager det den skal bruge.
Med hensyn til frugt, så må han stort set få alt. Nogle børn kan få det der hedder kontaktallergi, som er et rødt og knopret udslet omkring ...
... munden, når de f.eks. spiser appelsin og kiwi, men det er ikke skadeligt.
Jeg synes ikke der er nogen problemer i at give ham frugt. Det kan gives enten som mellemmåltid, som dessert eller som 'topping' på grød eller yoghurt.
Med hensyn til frugtyoghurt, så er det rigtigt at dette ikke anbefales, da det ofte er for sødt. I stedet kan du give A38 eller cultura, altså produkter lavet på sødmælk og så selv komme frugt på. Det kan også være bær af forskellige slags. Vær opmærksom på at han ikke må få ymer, ylette og kvark under 1 års alderen pga det høje proteinindhold.
Hvor meget frugt han må få afhænger af, hvad han i øvrigt spiser. Nogle børn spiser jo godt af det hele og frugt ved siden af, hvor andre børn foretrækker frugten som er sød og dejlig i konsistensen og kommer derved til at mangle den mere faste føde. Jeg synes derfor det skal være en individuel vurdering.
Den hyppige afføring kan dog godt skyldes indtaget af frugt, da dette er med til at sætte gang i maven. I kan derfor forsøge at skære lidt ned på frugten og i stedet skrue lidt op for indtaget af brød, gryn, pasta, grøntsager, yoghurt mv. for at se om der sker en ændring.
Som du beskriver ham, så lyder han til at trives godt:o)
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

