Svar: Modermælkserstatning efter 4 mdr
Hej med dig
Hvis din dreng trives med NAN HA og er glad for denne, maven fungerer godt osv. så kan du fint bibeholde den indtil han er 1 år. Du behøver altså ikke at skifte. Men hvis du oplever at han virker til at have brug for noget mælk, som kan mætte ham lidt mere, så må du gerne skifte til NAN 2. Det er sådan at NAN HA på grund af de spaltede proteiner ofte ikke mætter helt så meget som almindelig mme. Børn der udelukkende får NAN HA spiser ofte lidt hyppigere end børn der får NAN 1 eller NAN 2.
Da du ammer og kun giver flaske en gang dagligt, vil det ikke betyde så meget om du giver den ene eller anden flaske mme om aftenen. Ellers ville jeg sige, at netop nu hvor han skal igang med skemaden, kan det måske være meget godt ikke at skifte for meget rundt, fordi det er vigtigt at maven også fungerer godt, når den fastere føde introduceres.
Du har ret i at børn sagtens kan blive trætte af smagen og derfor kan det være fint at veksle lidt mellem de forskellige mme, der sker ikke noget ved at man varierer lidt. Modermælken skifter også smag efter hvad du spiser :) Der er derfor heller ikke noget i vejen for at du f.eks. bruger flydende mme i grød og mos, fordi det er praktisk og nemt eller bruger det, når I er på tur.
I håb om at NAN 2 kan mætte lidt mere, så kan du godt give ham en flaske at sove på - nogle vil opleve at ...
... der er en forskel, andre mærker det ikke ...
Og i princippet er der heller ikke spor i vejen for at give ham Babymælk eller andre former for erstatning. Babymælk produceres af Arla og er prismæssigt nok den billigste erstatning man kan købe :) Ernæringsmæssig er der ikke dårlige erstatninger på markedet, men der er naturligvis produkter, som indeholder forskellige ting og hvor producenterne fremhæver dette som noget særlig godt - nogle produkter er økologiske, nogle er tilsat Omega 3 og 6, nogle anbefales til børn med allergi, nogle til børn med tendens til forstoppelse osv. Hvad man vælger er helt individuelt, men som sagt, er alle produkter i Danmark gode og lever op til meget strenge krav.
I forhold til børn der er i risiko for at udvikle allergi, anbefales det at give de specielle erstatninger Nutramigen eller Profylac indtil 4 måneders alderen, hvis man ikke kan amme. Der er også effekt af NAN HA, men den er mindre end effekten af de højt hydrolycerede produkter.
Der er ikke vist allergiforebyggende effekt af hydrolyserede produkter hos børn uden allergidisposition Og der er ikke dokumentation af diæt til barnet efter 4 månedersalderen. Her kan barnet ernæres som alle andre børn. Så du skal altså vælge den erstatning, som du mener din dreng vil trives bedst med.
Håber dette hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

