Svar: Gråd om natten og søvnbehov om dagen
Kære mor til fantastisk dreng
Det er rigtig fint at I lige nu giver jeres dreng tryghed ved at være hos ham, berolige ham, når han skal sove. Det er også rigtig fint, at I om natten forsøger at berolige ham, når han vågner og hvis det ikke lykkes, så tager ham ind til jer, hvor han så trygt sover videre. Der er absolut intet i vejen for at give ham den tryghed, han tydeligt har behov for.
Spørgsmålet er dog, om han nu begynder at forvente at I ligesom skal være der hele tiden og at han derfor begynder at vågne og græde om natten, fordi han savner jer fordi han er faldet i søvn hos jer, eller mens I var der - det kan godt tænkes.
Det vil dog også være naturligt at han sover dårligere om natten, drømmer mere og vågner mere, netop med alt det nye der sker i hverdagen.
Som det er lige nu så synes jeg umiddelbart at han er lidt for lille og der sker stadig for mange ting, til at man skal begynde at ændre vaner. Men i løbet af et par måneder, kunne I godt forsøge at putte ham, læse en historie for ham, og så forsøge at gå lidt til og fra, så I er der for ham, men ikke sidder konstant hos ham til at han sover. Det kan nemlig også gøre noget ved hans nattesøvn.
Det vil også være fint, hvis I nu begyndte at introducere en puttebamse. At have en sovebamse eller lignende forbereder barnet på at skulle sove og være separeret fra mor og far uanset om det er dag, aften eller nat. Styrken ved en bamse eller klud er, at det netop er barnet selv, ...
... der bestemmer behovet. Din dreng kan for eksempel putte sig ind til den og nulre sin næse efter behov og således styre dette selv, hvilket han jo ikke kan med dig som forælder. Sovebamsen er der, når han har brug for det, uanset om han sover hjemme, bliver passet af en babysitter eller er i vuggestue.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de tager en bestemt bamse eller klud til sig og derfor er det oplagt at introducere dette med den alder jeres dreng har nu.
De fleste børn vil også i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og det er meget normalt at jeres dreng nogle dage fint klarer sig med kun en lur og andre dage har brug for to. Den fleksibilitet er der nødt til at være.
Børn på 1 år, vil normalt sove 1-2 lure dagligt, ofte 2-3 timer i løbet af dagen og en nattesøvn på ca 11½-12 timer. Altså ca. 13-14 timer i døgnet. Dette er gennemsnitligt, så nogle børn sover lidt mindre, andre en lille smule mere, men der ligger deromkring.
Hvis han kan nøjes med kun en lur dagligt, vil den ofte ligge mellem 12-14, som vuggestuen også har sagt og som de forsøger at køre ham ind i nu :)
Det er helt fint og helt okay at I lige nu forsøger at trække ham lidt nogle dage, så han sover i passende tid om aftenen, andre gange giver ham en ekstra lur og så skubber tidspunktet for putningen om aftenen lidt - som sagt, fleksibilitet må der til :)
Jeg håber mine tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

