Svar: Arp i hovedbunden - 2 mdr.
Kære Patricks mor
Arp er helt almindeligt hos små børn og det er ikke farligt, men det kan virke meget generende for barnet, især hvis det er meget voldsomt og derfor er det vigtigt, at man forsøger at fjerne det.
Arp er fedtede gule lidt tykke skæl, der sidder som et helt tykt lag i hårbunden. Nogle har meget lidt, andre er plaget af det og det kan godt brede sig og godt blive til et eksemlignende udslæt.
Normalt vil man kunne fjerne skællene ved, at smøre barnets hovedbund ind i olie og give barnet en bomuldshue udenpå, så olien får tid til at trænge ind i huden. Barnet kan f.eks. sove med olie og hue om natten. Næste dag må man så rede håret igennem med en tættekam og her er det vigtigt først at rede imod hårretningen, for ligesom at få løftet skællene fra hovedbund og hår. Bagefter må håret vaskes og igen reddes godt igennem.
Det kan være en god idé at vaske barnets hovedbund og hår med en flydende mild og uparfumeret sæbe. Tag en skumklud eller lille skumsvamp og vask hovedbunden med lunt vand og sæbe i små cirkelbevægelser, rundt og rundt, så der rigtig bliver sat gang i blodomløbet i hovedmunden og arp-skællene løsnes.
Hvis man gentagende gange har forsøgt med oliebehandling og dette ikke lykkes, så kan det skyldes at olien danner en hinden og der ...
... ikke rigtig kommer luft til. Derfor er det en god idé at vaske hår og hovedbund grundigt med vand og mild uparfumeret flydende sæbe og netop få sat gang i blodomløbet og få luft til. Du skal naturligvis altid sikre dig at få sæben vasket godt ud af håret igen.
Arp kan godt brede sig, sætte sig i panden og i øjenbryn og gør man ikke noget ved det kan det brede sig over andre dele af kroppen.
Man skal naturligvis være forsigtig, så man ikke kommer til at kradse barnet - går der hul er der infektionsrisiko og sårdannelse osv. hvilket barnet naturligvis ikke skal udsættes for. Nogle gange udvikler arpen sig dog alligevel så meget at det er nødvendigt at behandle med lægeordineret creme (hormoncreme), salve eller speciel shampoo og er det rigtig slemt vil lægen ofte henvise til en hudlæge.
Hvis ovenstående råd ikke hjælper dig vil det således være vigtigt at du går til lægen for at få konstateret, hvorvidt der er tale om arp eller om din dreng har fået noget eksem, som skal behandles anderledes.
Med hensyn til babysvømning, så må du meget gerne gå til babysvømning med ham med den alder han har nu. Der starter sandsynligvis nye hold netop nu i august, så skynd dig at få tilmeldt jer - det er kun godt at komme igang :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

