Annonce

Annonce

Brev:

Bider og prøver grænser af


31. juli 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Bider og prøver grænser af

Hej Helen

Har et par sammenhængende spørgsmål angående min dejlige søn på 25 mdr. Han udvikler sig, som han skal og har især stort fokus på den sproglige udvikling, hvor han altid har været godt med. Taler i sætninger, kender farver, tæller og synger og er god til at udtrykke sine behov.

Ind imellem er det dog som om, hans sprog alligevel ikke slår til. Det er i hvert fald, hvad jeg tror. Han er nemlig pt. inde i en fase, hvor han finder på at bide og rive i hår. Det har nu stået på i ca. et par mdr. og er desværre kun eskaleret i løbet af vores ferie, så det nu sker flere gange dagligt.

Tidligere var det mest overfor andre børn, bl.a. i vuggestuen - hvilket naturligvis heller ikke på nogen måde er godt - men nu er det også både hans far, mor og endog farmor, som har "måttet lægge hud til" de små hugtænder.

Nogle gange sker det, hvis han føler sig presset. Hvis f.eks. han skændes med et andet barn om et stykke legetøj, hvis han bliver slået af et andet barn, eller hvis vi siger nej til ham. De situationer kan jeg ligesom bedre forstå, selvom det naturligvis ikke er en god måde at reagere på, og vi forsøger at sætte ord på hans følelser og lære ham andre og bedre måder at reagere på.

Andre gange kommer det bare ud af den blå luft. Tit hvis ...


Annonce

... han lige har hygget sig med enten et andet barn eller med os.

Når han bider rigtigt hårdt eller får godt fat i en tot hår, gør det selvfølgelig ondt, og vi bliver vrede og skælder ud, men ofte griner han bare ad det. Vi forsøger selvfølgelig efterfølgende at forklare ham, at det er forkert at bide, rive i hår eller slå. At det gør ondt på den anden, som bliver vred og ked af det. Det er bare som om, han ikke rigtigt forstår det.

Jeg synes heller ikke, vi fokuserer unødigt på det negative, for der er jo heldigvis også en masse positivt at sige, og for os er han jo verdens dejligste dreng. Det andet fylder desværre bare lidt meget efterhånden.

Det skal lige siges, at han på alle måder er i den grænsesøgende alder og forsøger at få lov til at bestemme, hvor han kan. Han er virkeligt stædig og finder på alle mulige slags undskyldninger for f.eks. at komme op af sin seng igen efter putning. Han er jo snu nok, og vi har vores kampe.

Det korte af det lange er, at vi efterhånden er lidt forvirrede i forhold til, hvad der er den rigtige måde at gribe det an på. Hvordan får vi ham til at holde op med at være så udadreagerende? og hvorfor gør han det? Er det noget, vi gør eller?

Håber du kan hjælpe og glæder mig til dit svar!

Kærlig hilsen
vildbassens mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce