Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, flaske og transport


1. august 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvn, flaske og transport

Hej Helen

Tak for hjælpen i din tidligere besvarelse. Alt kører på skinner igen :-)

Nu er der i mellemtiden lige et par andre spørgsmål, som presser sig på.

Vores dreng er nu 9 måneder og kan både sidde sikkert, kravle omkring og rejse sig op. Han er stadigvæk en glad dreng med masser af energi, som han skal have brændt af.

Vores dagsplan ser således ud:

06-06:30 vågner og får grød, frugt + vand af kop
09-09:30 brød, frugt og nogle gange supplerer vi op med yoghurt + vand af kop
09:30-10:00 puttes i barnevogn og efter en lille gåtur, sover han ca 45 min til 1 time
11:30-12:00 brød med pålæg, samt enten mos eller grød + vand af kop
14:00 flaske og puttes i sin seng og sover 1-2 timer
16:00 yoghurt, frugt og vand af kop
18:00 mos samt lidt af vores mad eller lidt brød + vand af kop
20:00 flaske og puttes
23:00 drømmeflaske

Ind imellem måltiderne får han tilbudt vand, hvilket han elsker.
Vi giver ham også noget i hånden, som han kan gumle på og dine rugbrødsstænger er helt sikkert et hit :-)

Spørgsmål om mælk og søvn:
Jeg har læst din bog om søvn, hvilket har givet mig en god forståelse, men jeg synes ikke lige, jeg kan finde ud af at omsætte det i dette tilfælde... så derfor prøver jeg lige igennem brevkassen.

1) Vores dreng har aldrig kunnet finde fysisk ro og bare falde i søvn af sig selv. Vi har tidligere gået meget med ham og svøbt ham, hvilket virkede i 3-4 mdr's alderen.
Lige ...


Annonce

... nu er det forholdsvis nemt at få ham til at sove i barnevognen om formiddagen, hvis vi bare lige triller nogle minutter. Vi ville gerne, at vi bare kunne sætte ham ud, da de jo ikke kan trille ham, når han skal i vuggestue. Vi har prøvet flere gange men uden held. Nogle ideer?

2) Om eftermiddagen får han en flaske som altid gør, at han falder fysisk til ro og at vi derefter kan bære ham (vågen) over i sin seng, hvor han falder i søvn af sig selv eller efter et par sshhh. Aftenputningen foregår på samme måde, men her får han også læst et par bøger højt.

Her i 9-10 mdr's alderen er det jo passende med kun 3 flasker, men hvordan erstatter vi eftermiddagsflasken, som giver ham den fysiske ro, der skal til for han kan falde i søvn? Når vi putter ham virker han altid både fysisk og mental træt, men alligevel kan han ikke falde i søvn af sig selv.

Vi har prøvet at kigge i bøger om eftermiddagen eller give ham lidt massage, men hver gang hovedet rammer sengen græder han... først lidt klynkende og hvis vi ikke tager ham op, bliver det til gråd og skrig.

Spørgsmål vedr. transport
Vi har noget familie som bor en 6-7 timer væk med bil, som vi gerne snart vil besøge. Hvor længe kan vores dreng holde til at sidde i autostolen uden pause? Vi vil gerne kører om aftenen/natten, da han ikke er så glad for at køre i bil i længere tid. Autostolen er fra 9 mdr. og op og kan rykkes frem, så han ligger lidt ned.

På forhånd tak.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce