Svar: Overvejer at begynde på skemad - 4 mdr.
Kære Mette
Når man starter med skemad, så anbefaler jeg at man normalt starter med grød og at man starter med skemaden om dagen. Det vil f.eks. ofte passe meget fint, at starte med skemaden til frokost. Sammen med skemaden gives lidt vand af en kop eller et lille snapseglas, som passer i størrelsen til barnets mund og så barnet stille og roligt lærer at drikke på denne måde.
I begyndelsen ammer man eller giver man flaske fuldstændig som man plejer og skemaden kommer således ud over den vanlige mængde mælk. I begyndelsen giver man kun få skefulde af gangen og stille og roligt øges så mængden. Selvom barnet virker meget interesseret, åbner munden højt og umiddelbart virker til at kunne spise meget, så er det en god idé at holde lidt igen i starten, så barnets mave kan nå at følge med - og så der stadig er plads til masser af mælk. Mælk er de næste måneder frem stadig hovedindtaget og skemaden må ikke fylde for meget :)
Det er godt at starte med lidt risgrød eller majsgrød også hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød er fint at give - de sidste tre laves på flager og giver derfor grøden en lidt mere 'fnugget' konsistens.
For at variere smagen lidt, kan man komme en lille smule frugtmos på grøden. Man bør starte med kogt frugtmos og holde igen med f.eks. bananmos af hensyn til barnets mave. Lidt sveskemos, pære eller æblemos kan man dog sagtens give. Man kan lave grød og frugtmos selv eller man kan købe færdiglavet børnemad og frugtmos på glas, det er helt op til dig, hvad du synes er bedst og hvad du har overskud til. Ernæringsmæssigt er der ikke noget i vejen for at starte med den færdiglavede mad.
Start med 4-5 tsk grød, evt. med lidt frugtmos, til frokost og tilbyd lidt vand af en kop sammen med skemaden. Da din datter kun er 4 måneder skal du gå meget langsomt til værks. Det er som sagt vigtigt at stoppe efter 4-5 skefulde også selvom hun viser interesse for mere, så du er sikker på at hun ikke får maveproblemer. Øg hende langsomt over flere dage ...
... og tilbyd ikke mere end max en lille dl.
Når hun kan spise det og det går godt, maven fungerer osv. så kan du begynde at øge hende til to måltider dagligt - det vil ofte være i 5 måneders alderen. Her kan hun så få lidt grøntsagsmos til aften, netop med udgangspunkt i de grøntsager i andre spiser - gulerod, kartoffel, blomkål og broccoli og lignende milde grøntsager.
Generelt gælder at det er bedre at give hende 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl en gang dagligt. Ved at tilbyde lidt mindre 2 gange dagligt, så får hun får det første et større udvalg af forskellige vitaminer osv. men det levner også bedre plads til mælken i maven.
Antallet af amninger er altså fortsat det samme, først omkring 7 måneders alderen vil skemaden normalt begynde at fylde så meget, at nogle af amningerne kan springes over.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Amning og sover lidt videre, får nogle gange en ekstra lille amning at vågne på.
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur. Har hun en overgang brug for en lille amning, når hun vågner af luren er det helt fint, så får hun det.
Frokost 12: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13/14 som nu.
Eftermiddag 16: Ammes
Tager dagens 3. lur som oftere er en powernap som nu og har hun igen brug for lidt ekstra amning her, er det helt okay :)
Aften 18: Her vil lidt grøntsagsmos komme på banen, i takt med at hun spiser godt om formiddagen og 2. måltid introduceres.
Ammes ellers efter behov i løbet af aftenen som nu.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20.30, - igen varierer tidspunktet efter hvor lang og hvor sen en 3. lur hun har taget.
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Evt. amning - de fleste børn vil først omkring 6 måneders alderen kunne undvære amning midt nat.
Jeg håber at ovenstående plan for dagen hjælper dig videre og viser hvordan du får plads til skemaden, når I nu går igang med det :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

